Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Brevkasse

Spørgsmål indsendt 26. august 2018

Emne: Er der en sammenhæng?

Her 7 måneder efter min mor døde af altzheimers sygdom, er der flere ting der fylder hos mig.

Info: Min mor begyndte at vise små tegn på demens som 58 årig, fik diagnosen som 63 årig og fik fred som 68 årig. Det sidste halve år var meget aggressivt og rædselsfuldt for hende og os pårørende. Min mor fik de sidste 5 måneder risperdal to gange daglig , ( samt en mindre dosis antidepressivt medicin ) Dette mod aggressivt og udadreagerende adfærd. Det har pint mig meget at hun fik dette i så lang tid, ( da jeg læste det kun måtte gives en kort periode ) Jeg var klar over at der skulle gøres noget ift. hun var meget urolig, vandrede frem og tilbage mange kilometer hver dag, samt var aggressiv overfor os, samt personalet på plejehjemmet. Jeg oplevede hun periodevis blev meget dårlig, dopet og døsig af det.

Jeg bliver ved med at tænke på om vi kunne have gjort noget andet, som ikke havde den voldsomme effekt?!Det handler ikke om at nogen skal klandres for noget, og jeg er trods alt lettet over hun fik fred. Jeg er selv pædagog, så mange pædagogiske tiltag blev afprøvet.

Mit andet spørgsmål handler om arvelighed. Min mors søster døde 4 måneder før min mor. Hun havde frontallapdemens i 17 år og blev 77 år. Det var et andet, men ligeså rædselsfuldt forløb. De begyndte begge at vise tegn på demens omkring 60 års alderen, de lignede hinanden meget. Begge dyrkede sport, var slanke og røg ikke. Har de to typer demens nogen sammenhæng ift.arvelighed? De tre andre søskende har ikke demens.

Min mormor fik også demens, men først da hun var midt i 80`erne. Hun blev aldrig udredt, da hun var så gammel, og det derfor var mere naturligt. Hun havde haft et par små blodpropper, så man mente det havde en sammenhæng. Jeg mener hun havde alzheimers. Vi kan ikke spore demens til vores oldeforældre, men min oldemor døde tidligt af kræft.

Jeg må indrømme jeg er nervøs for fremtiden ift. arvelighed, da vi har været så ramte i vores familie.

Mvh. Datteren på 46 år.


Svar fra DemensNet


Kære spørger

Du skriver, at din moder og din moster begge fik tidlig
demens med start omkring 60 års alderen. Din moster diagnose var
frontallabs-demens, din moders diagnose var Alzheimer’s demens, og tilsvarende
var sygdomsforløbene forskellige, om end de begge var forfærdelige. I tilfælde
af arvelighed (som er sjælden) vil det være den samme demenssygdom der arves.
Altså nogle af børnene (dvs eventuelt flere søskende) får de samme
demenssygdomme, som findes hos forældrene. Det, at din moder og hendes søster
havde to forskellige demenssygdomme, taler derfor imod en arvelig årsag. 
Selv de bedste klinikker kan dog undertiden stille en forkert diagnose, idet de
enkelte sygdomme kan manifestere sig meget forskelligt og undertiden have et
forløb, som egentlig er mere typisk for en anden demenssygdom. Jeg kan derfor
ikke med 100% udelukke en arvelighed. Er du fortsat bekymret for arvelighed, er
det muligt, at blive henvist via din eller din moders læge til forskellige
specialcentre, som kan rådgive vedrørende mulig arvelighed til demenssygdomme.

Vedrørende din moders behandling med risperdal, som er det
lægemiddel, Sundhedsstyrelsen anbefaler mod vrangforestilling og urolig
adfærd hos demente: jeg bemærker at du anfører, at mange pædagogiske tiltag er
afprøvet og, at det ”kun” var periodevist, at din moder var dårlig, dopet og
døsig af det. Kan situationen klares ved pædagogiske tiltag er det bedst, og
det bør derfor altid afprøves inden brug af medicin. Specielt fordi der ikke
findes en mirakelkur mod dementes adfærds- og tankeforstyrrelser. Disse
forstyrrelser kan være så pinagtige også for patienten, at man imidlertid må
forsøge medicinsk behandling. Da sygdommen og også symptomerne forandres i
løbet af en demenssygdom, skal en given behandling derfor revurderes med
mellemrum med henblik på at mindske behandlingen til det mindst nødvendige.
Risikoen er altid at en patient kan blive dårlig, når medicinen mindskes.
Ligeledes er der altid en risiko for, at man giver for megen medicin, da det
kan tage lang tid inden medicinen virker. Egentlig lyder det, som om man har
forsøgt at gøre det bedst mulige i din moders situation, hvor hun i tidlig
alder har fået en Alzheimer med et forfærdeligt forløb.  Heldigvis for
andre er forløbet ved  Alzheimers sygdom ikke altid så ondartet!




Med venlig hilsen
Lars P. Laugesen





Svaret blev lagt på DemensNet 5. oktober 2018