Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Brevkasse

Spørgsmål indsendt 21. februar 2018

Emne: Værgemål

Hej

jeg er økonomisk værge for min far der har frontotemporal demens. Jeg er godkendt som værge igennem statsforvaltningen.
Min far er stadig hjemmeboende med min mor, hans kone.
Vi skal ikke aflægge regnskab da jeg er værge og min mor er ved sine fuld 5.

Mit spørgsmål er:
De bor på et nedlagt landsted, som min far står som ejer af. (de har været gift længere end de har haft landstedet).
Nu skal det sættes til salg.
Skal jeg blot skrive under når der på et tidspunkt skal ske en handel ?
Må min mor gå ud og købe noget andet for de penge der bliver tilbage ?
Må hun købe i sit eget navn ? - da min far på kort sigt, måske inden måske efter salget skal på plejehjem.


Svar fra DemensNet

Tak for din henvendelse. Hvis du via statsforvaltningen har fået økonomisk værgemål for din far, er du også berettiget til at sætte ejendommen til salg, og når den er solgt da til via NEMID at underskrive et skøde. 

Din mor kan ikke umiddelbart bruge fars penge, men efter 1 jan 2018 kan din far uden ægtepagt give din mor pengene som gave ved et gavebrev, og derefter kan hun købe i eget navn for pengene. 

Det vil også smitte af på den betaling din far skal give for at bo på hjemmet, da den udregnes efter fars og ikke begges formue, så den betaling vil blive mindre. 

Med venlig hilsen 

Poul Jost Jensen

Advokat (H)








Svaret blev lagt på DemensNet 23. februar 2018