Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Brevkasse

Spørgsmål indsendt 23. september 2017

Emne: Godkendes til plejehjem?

Min mand har siden 2011 opført sig mærkeligt
Jeg har været positiv forstående opfindsom og overbærende
Men henad årene har jeg forstået at han er syg.
Så vi har solgt det flotte hus og alle unødvendige ting.
Og bor nu enklere i vort nyistandsatte sommerhus
Det er så konstateret at han har alzheimer og det har vi vidst i 2 år
Jeg sørger for at han ikke kører bil
Og han er evigt umulig
Han går til motion to g ugtl da han ellers kun sidder i sofaen
Nu er han blevet tildelt en dag på daghjem.
Og jeg må stille uret to timer frem, for så er det dettidspunkt han plejer at skulle ud af døren!
Sidst ville han ikke afsted. Gik i seng igen
Så jeg er død træt når endelig han bliver afhentet kl 9.15

Jeg har klaget min nød til demens rådgiver. Som så vil besøge os m visitator. Snarest

Jeg er helt brændt ud da dagene er lange med ham
Er der et privat plejehjem man kan opsøge eller skal alt gå igennem kommunen ?det er mit spørgsmål jeg bliver snart 70. Og har vist fået stress af de. mange års kamp
Det er sørgeligt. Men nok nødvendigt. Vi behøver jo ikke være to der får deres liv ødelagt.
Det ville give mig mere overskud til at aflægge ham gode besøg. Tak for evt svar og ideer. Venligst. Lamseben


Svar fra DemensNet

Kære "Lamseben"

Det er mange år din mand blev syg, og det slider på dig som pårørende. Jeg forstår derfor godt dine ønsker om, at din mand flytter i plejebolig.

Som du beskriver det, er det en kamp for dig bare at få ham ud af døren. Det giver nogle enorme belastninger, for de pårørende, hvor det over tid kan føre til psykisk (depression, stress m.m.) og fysisk sygdom (forhøjet blodtryk, hjerteproblemer m.m.). Så der skal passe på dig som pårørende.  
Det lyder som om, det er blevet rigtig svært for dig, at bruge den tid, hvor din mand er ude til at få besøgt venner, gøre noget for dig selv og i det hele taget leve livet. Måske er du  nået dertil, hvor du bare er for træt til at gøre noget godt for dig selv, når du bliver "aflastet".  Er man nået dertil, hvor man bare har brug for at sove, når ens ægtefælle er ude, så er det tid til at søge plejebolig.  

Du spørger om der findes private plejehjem, og det gør der. De har som regel overenskomst med kommunen, så en ansøgning om plejebolig skal altid gå gennem kommunen. Det er en god ide at overveje, hvor man vil søge en plejebolig, og tage på besøg, så man får et indtryk af stedet. Ligger det i fornuftig afstand, så det er nemt at komme til?  Hvordan oplevede man stedet m.m.? Selv om du er nået til grænsen af din yde evne som omsorgsperson, vil  det formentlig opleves helt anderledes af din mand. Derfor kan det komme til at give problemer, hvis han ikke er indstillet på, at skrive under på en ansøgning om plejebolig.
Det er blandt andet her du kan få hjælp fra demensrådgiver. Måske kan hun overbevise din mand om rimeligheden af, at søge en anden bolig til ham. Det kan også være, at der er en i familien som din mand snakker godt med, og som kan hjælpe med at overtale ham.

Min erfaring fra mange års arbejde er, at det kan være ganske svært at få en underskrift. Nogen gange kræver det en umyndiggørelse i forhold til flytning, af den syge. Det kan gøres nemmere hvis  f.eks. begge parter skriver under på ansøgning om anden bolig, og den raske så undlader at søge anden bolig. Nogen vil måske synes at man "snyder" ægtefællen, men faktum er jo, at en syg ægtefælle ikke har forståelse for, hvornår grænsen er nået for den anden part. Det er en skånsom måde overfor den syge, og det kan være med til, at den syge ikke oplever, at det er ægtefællen, der ikke kan klare mere. Men det kræver at visitator er indforstået med fremgangsmåden.
Håber du snarest får hjælp til en flytning af din ægtefælle. Som du selv nævner vil det give dig flere kræfter til at være noget for din mand, når du besøger ham.

Venlig hilsen  
Ingrid   Lauridsen gerontopsykolog  
 

Svaret blev lagt på DemensNet 5. oktober 2017