Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Brevkasse

Spørgsmål indsendt 16. august 2017

Emne: vedr. spørgsmål til mr-scanning

Hej
Jeg har fået lavet en MR-scanning og vil gerne vide, hvad der står.
Min læge er på ferie i lang tid.
Der står
Konklusion
få uspecifikke periventrikulære og subkortikale VW-læsioner og let begyndende kortikal atrofi.
Hvis i kan give mig en forklaring, vil jeg være meget lykkelig, men forestiller sig jo nemt det værste.

V.H.


Svar fra DemensNet

Kære spørger

VW –læsioner kender jeg ikke. Kan der være tale om WM-læsioner?

I så fald er der tale om forandringer som ses ved flere forskellige sygdomme som har dårlig blodcirkulation i de små blodkar dybt i hjernen til fælles. Det kan således dreje sig om f.eks. små blodpropper som ikke nødvendigvis giver symptomer. Den kortikal atrofi betyder skrumpning på hjernens overflade, hvor lokalisation på overfladen har betydning for symptomer og forskellige hjernesygdomme. Det betyder at en beskrivelse af denne art i hvert enkelt tilfælde skal sammenholdes nøje med den enkelte patients symptomer og sygdomsudvikling i det hele taget. Sammenfatningsvis må du nok vente til din læge kommer hjem for at få det rette svar – ellers bliver der bare tale om mange gætterier, der kun kan gøre dine forestillinger værre.

Med venlig hilsen

Lars P. Laugesen





Svaret blev lagt på DemensNet 29. august 2017