Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Brevkasse

Spørgsmål indsendt 7. maj 2008

Emne: forskel på diagnosen: demens aller alzheimer

Min far har fået diagnosen alzheimer. Hvornår kalder man det demens eller alzheimer? Hvad er forskellen?

Mvh.
Marianne


Svar fra DemensNet

Kære Marianne

Demens er en samling af symptomer, der forekommer ved mange forskellige sygdomme. Den hyppigste af disse sygdomme er Alzheimers demens. Denne demenstilstand er, som mange, navngivet efter den læge, der første har beskrevet sygdommen. Det gjorde Alois Alzheimer i 1906.

Med venlig hilsen
Kirsten Abelskov
Overlæge

PS: Du kan læse mere om demens under Viden om demens her på DemensNet: http://www.demensnet.dk/universe1/.

Svaret blev lagt på DemensNet 9. maj 2008