Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Læs blog

Interesserede søges til interview om demensramtes tv-vaner

Et indlæg i "Tv og webtv for demensramte "
Skrevet af safran 12. maj 2014 12:37

Jeg er webfilm producer og journalist og er i gang med et projekt om etablering af en webtv-kanal for demensramte. Min egen mor har Alzheimers, og det er på den baggrund, at jeg er blevet interesseret i problematikkerne omkring demens. Jeg har bl.a. observeret, at demensramte godt kan have svært ved at følge med i tv-udsendelser, fordi det går for hurtigt og måske også fordi, det er svært som dement at holde opmærksomheden fanget. Eftersom tv-kigning i mange ældres og dementes hverdag fylder meget, har jeg fået lyst til at undersøge, om man kan skabe en form for målrettet tv med udsendelser, der er tilpasset demensramte og deres behov. Jeg samarbejder med videnorganisationen Alexadrainstituttet om web-tvprojektet, og jeg har fået støtte fra Erhvervs- og Vækstministeriet til at lave en forundersøgelse, der skal klarlægge behovet og definere målgruppen. Demens er jo mange ting, og der er mange grader ad demens - for nogle vil tv-mediet være interessant, for andre vil det måske slet ikke være en Derfor er jeg meget interesseret i at møde og tale med demensramte og pårørende, som har lyst til at bruge en time på at svare på nogle spørgsmål om deres tv-vaner. I vil ikke blive filmet, og det er også muligt at være anonym, og I vil få spørgsmålene på forhånd, så I kan nå at tænke lidt over, hvad I vil svare. Jeg kommer ud til jer, så det eneste, I skal gøre er at kontakte mig enten på mail: anette@safranfilm.dk eller på telefonen: 26 33 60 22. Så snakker vi om, hvor og hvornår vi kan mødes. Jeg kan selvfølgelig sende spørgeskemaet på forhånd. Jeg håber at høre fra jer.


 

Kommentarer fra andre brugere :

Hej Anette

Du har fuldstændig ret! Hjernen på en alzheimers kører meget langsommere ende din og min
så derfor ser vi meget gamle danske film som Matador, Dich Passer m.m. for her går billed skiftene ikke så hurtigt som på filmene idag. Du skal også huske at hjernen på en dement kan ikke klare for mange informationer så i bund og grund burde man meget hellere gå end dejlig tur eller lave andre gode aktiviteter med en dement. Dans, motion m.m. Du husker nok også at hvis kroppen også falder sammen så kan det være meget svært også at skulle håndterer den demente og så bliver det plejecenter hvor de så sidder og ser TV for der bliver som regel ikke budt på andet. Vi vil gerne deltage i din undersøgelse så du er velkommen til at kontakte mig. 40 17 56 50 Ole

Skrevet af  Olefalch, 10. juli 2014 08:48