Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Læs blog

Et lille "juleeventyr"

Et indlæg i "Den vanskelige samtale"
Skrevet af lone1954 29. november 2015 11:33

Efter sidste jul hørte nogle af os pårørende fra personalet, at al afdelingens julepynt var blevet væk ifm. nedpakningen. Under en hyggesnak med plejepersonale (A) ultimo oktober fortalte hun mig, at julepynten ikke var blevet fundet. Da vi jo kender til danske plejehjems økonomiske trængsler, tænkte vi i vores familie, at vi godt kunne donere noget nyt julepynt til afdelingen, så problemet ikke skulle gå ud over beboerne. En adventskrans velegnet til demente ville vi også gerne donere. Jeg påtog mig på familiens vegne at maile til en af centrets ledere og orientere om donationen, og jeg påtog mig at kontakte andre pårørende i håb om, at de måske havde noget julepynt, de ikke længere brugte. Jeg blev endvidere enig med (A) om at lægge en stor skrivelse på plejepersonalets kontor med en orientering om donationen. Sedlen blev lagt et sted, hvor alle kunne se den. Af skrivelsen fremgik det desuden, at jeg gerne ville tilbyde at pynte en stor vindueskarm for enden af en gang, så personalet kunne nøjes med at koncentrere sig om opholdsstuen. (Personalet er jo meget presset i tid, hvad angår pasning af beboerne, så jeg tænkte, at det ville være en rigtig god aflastning for dem ikke at skulle tænke på al juleudsmykningen også). Jeg fik ingen reaktion på min orienterende mail til ledelsespersonen, hvilket ikke er usædvanligt. Ofte svares/reageres der kun, hvis man er uenig i noget, eller der skal svares på egl. spørgsmål. Ergo gik jeg i gang med søge efter demensvenligt julepynt på nettet. Jeg blev med personale (A) enig om at lave en "julepyntskasse", som skulle stå på plejepersonalets kontor med en seddel indlagt, hvor de pårørende kunne skrive på, hvad de havde lagt i kassen. Jeg fyldte i kassen i takt med, at jeg fik julebestillingerne hjem. Dagen oprandt, hvor jeg skulle pynte den store vindueskarm for enden af gangen på afdelingen. Den dag var personale (A) ikke til stede, så jeg orienterede lige for en ordens skyld hendes kollega (B) om, at jeg nu ville gå i gang. Hun protesterede og sagde, at der var tale om en misforståelse, og at det kun var pynten til juletræet, der var blevet væk, hvorefter hun åbnede døren ind til et lille lagerrum, hvor julepynten ganske rigtigt stod. Og så meddelte hun, at afdelingen ikke ønskede at gøre brug af hverken min julepynt eller adventskrans, og at jeg bare skulle tage det hele med hjem igen. Se, det var et rigtigt "juleeventyr" med hilsen fra Lone. PS: Jeg klandrer på INGEN måde personale (A) for misforståelsen. Både hendes kolleger og ledelsespersonen havde masser af tid og mulighed for at få den rettet i tide. Og personale (A) er en meget dygtig og yderst engageret plejer, der kun har villet beboerne det bedste.