Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Læs blog

ny omgivelser og nye møbler til dement?! S.O.S hvad skal jeg sige

Et indlæg i "kan det sammenlignes?? "
Skrevet af emma 13. juni 2014 21:28

kære demensnet.dk Når en dement flytter på plejehjem, så har jeg læst at de er mere forvirrede og utrygge, da de skal vende sig til omgivelserne, men er det det samme der sker hvis pårørende køber ny møbler til deres demente far? Jeg ved at det ikke er særligt sundt for dem, men hvad er det at det gør ved dem?


 

Kommentarer fra andre brugere :

Kære Emma!
En dement har behov for genkendelighed og tryghed. En flytning er en voldsom oplevelse i den dementes liv og skaber forvirring, især når genkendeligheden er borte. Hvis man så heller ikke kan genkende sit "hjem", dvs. sine møbler, vil utrygheden blive endnu større. Man opfordrer ofte til at man i så høj grad som muligt kopierer den stue, som den demente tidligere har befundet sig bedst i. Derved kan skabes en form for hjemlighed og måske lidt tryghed i de nye ukendte omgivelser.
Min mand flyttede på plejehjem direkte fra et "revalideringsophold" på et halvt år, hvor han ikke var på besøg hjemme og ikke var klar over hvor han havde boet, eller at vi var mand og kone. Jeg møblerede stuen med alt det, der betød noget for ham, selv B&O tv og radio og alle hans video bånd, selv om han ikke kunne betjene dem. Han fik sin slidte sofa og sofabord med samt de malerier og billeder der hang i stuen, og da han første gang satte sig i sofaen og kiggede sig om var udsagnet:"nu har du da ingen møbler derhjemme!" Så møblerne betyder genkendelighed og tryghed i den dementes kaotiske verden.
Inger-Marie Jensenh

Skrevet af  IngerMarie, 14. juni 2014 11:37

Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvad det egentlig er, der sker. Men så må vi skrive det som spørgsmål til brevkassen. Min veninde har alzheimer. Til vores kolonihave har jeg netop anskaffet et skab til afløsning af et gammelt. Det nye er langt mere praktisk, har plads til mere, så tingene roder mindre. Jeg stod for skud hele dagen og aftenen med. Voldsomme beskyldninger, trusler om at forlade hjemmet. Alt glemt næste dag, og nu 2 dage efter husker hun ikke det gamle, eller at det nye medførte en omrokering af flere møbler. Det er hårdt, når det står på, men hvis vi vurderer, at det er nødvendigt med en udskiftning, så er det jo udholdeligt, fordi det så hurtigt bliver glemt.

Skrevet af  jette, 18. juni 2014 21:06