Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Demensnet Bloggen

Der er så meget, vi skal huske

Et indlæg i "Demensnet Bloggen"
Skrevet af redaktør 28. marts 2014 11:54

af Erik Clausen, manuskriptforfatter og instruktørDet kan jeg sgu ikke huske! Ja, du kender det godt. Man sidder i en samtale med sine venner og pludselig er der noget helt elementært, noget ganske let tilgængeligt, en person, en by, du ikke kan huske navnet på. Os fra den ældre generation, vi bliver straks lidt bekymrede. Hvorfor kunne jeg nu ikke huske, at Svendborg hedder Svendborg, og i går glemte jeg, at det var kartofler jeg skulle købe! Er der noget i vejen med mit hoved? Måske har du ikke et særligt bekymret temperament. Men når man i det daglige, i medierne, ofte skildrer ”den ældres” virkelighed fuld af skavanker – ja, så genkender man sig selv, og så kommer bekymringerne - og nogle gange angsten. Er jeg ved at være færdig? Hvad vil jeg gøre, hvis jeg lige pludselig ikke kan genkende mine kære osv. – det er jo forfærdeligt!Hvad er det, der sker? Jeg tror, at udgangspunktet er, at hjernen, i nogle tilfælde, bliver brugt forkert. Hvad er det, vi bruger den til? For det meste ”andres” tanker man skal bearbejde i sit eget hoved. Det er oplysninger, vi får igennem medierne, tider og datoer – og på et tidspunkt, med årene, så kan hjernen ikke klare mere. Måske er det ligeså konkret, som når man ikke kan træde på sin cykel op af en stejl bakke. Så må du gi’ op og stå af. Jeg forstiller mig, at man er nødt til at træne sin hjerne positivt, at man skal bruge, det meste af sin tankevirksomhed til sine egne tanker – at tænke, fantasere og drømme på sine egne betingelser. Jeg anser mange af de informationer, vi får, som ligegyldige og unødvendige og direkte forurenende for tankegangen.Jeg kunne godt tænke mig, at vi diskuterede lidt mere fantasifuldt om årsagen til nogle af de ting, der får hjernen til at bryde sammen. Kunne der være andre måder, man kan kommunikere på – igennem fysisk udfoldelse, dans, leg? Ovenstående er ikke et forsøg på en rationel vurdering af situationen, men det er nogle tanker, som jeg har gjort mig, og som ligger til grund for min nye film, som vi er ved at forberede.  Her skildrer jeg den langsomme nedbrydning af et menneskes normale tilstand, som såkaldt velfungerende. Filmen er ikke et partindlæg eller et debatoplæg, men en fortælling. EN KÆRLIGHEDSHISTORIE, der i billeder fremkalder nogle følelser og viser, at tingene ikke er så enkle, at der er usynlige sammenhænge i baggrunden for vores handlinger, vores oplevelser og vores psykiske og fysiske tilstand. Jeg tager mange chancer i mine film, og jeg mener, at den bliver båret af en menneskelighed og af humor.Vi ved, at vi har en underbevidsthed. Er det den, der spiller os et puds? Der er så meget, vi skal huske, men er det virkelig værd at huske? Ja, og hvor får jeg egentlig idéen fra til at lave sådan en film? Åhh, det kan jeg virkelig ikke huske!


 

Kommentarer fra andre brugere :

For nogle er svaret på spørgsmålet om, hvad demens er ret entydigt, nemlig en hjernesygdom, der især rammer ældre mennesker.
Symptomerne er svækket hukommelsesfunktion, svækkelse af andre kognitive færdigheder som for eksempel nedsat dømmekraft, tænkning og planlægning, samt svækkelse af personlighed og adfærd.

Næste halvdelen af de demens ramte har Alzheimers sygdom som er en degenerativ hjernesygdom der får hjerne celler til, at henfalde og hjernen til, at skrumpe.
Andre kendte demensformer er Levy-bodies og pandelapdemens.
Dertil kommer de, som på grund af blodpropper eller blødninger i hjernen har såkaldt vaskulær demens.
Det er ikke muligt at helbrede demenssygdomme, således at de kognitive færdigheder vender tilbage til samme niveau som før sygdommen begyndte.
Derfor er den vigtigste behandlingsindsats god pleje og omsorg.
For nogle er svaret på spørgsmålet om, hvad demens er ret entydigt, nemlig en hjernesygdom, der især rammer ældre mennesker.
Symptomerne er svækket hukommelsesfunktion, svækkelse af andre kognitive færdigheder som for eksempel nedsat dømmekraft, tænkning og planlægning, samt svækkelse af personlighed og adfærd.

Næste halvdelen af de demens ramte har Alzheimers sygdom som er en degenerativ hjernesygdom der får hjerne celler til, at henfalde og hjernen til, at skrumpe.
Andre kendte demensformer er Levy-bodies og pandelapdemens.
Dertil kommer de, som på grund af blodpropper eller blødninger i hjernen har såkaldt vaskulær demens.
Det er ikke muligt at helbrede demenssygdomme, således at de kognitive færdigheder vender tilbage til samme niveau som før sygdommen begyndte.
Derfor er den vigtigste behandlingsindsats god pleje og omsorg.

Vi skal altid tage udgangspunkt i den detentes selvforståelse, hvis borgeren mener noget uanset så er det altså der vi tager udgangspunktet uanset hvad, vi måtte tænke af andre tanker.

Hvor jeg bare ser frem til filmen.
kh

keld

Skrevet af  keld, 28. marts 2014 13:48

Ja Erik clausen du er til tider verdens sjoveste mand. Ja haha.
men når man taler om sygdom i film synes jeg bestemt der skal være en vis alvorlighed, at det hele ikke bare ender i Erik Clausens platte univers med hans behårede og humorfyldte sætninger.

nej se jeg synes sygdommen burde tages langt mere alvorlig og at der burde være en grænse for Clausens cirkus. Demens er en alvorlig sygdom og noget man ikke misbruger til alverdens komik for den uvidende dansker.

Det er en sygdom der ikke kan sammenlignes med nogen og er dødelig.
Så jeg håber at Erik har taget sig sammen vist respekt hele vejen igennem.


Mvh Thomas på ny 22

Skrevet af  Thomas14, 3. april 2014 03:52

nu kender jeg ikke erik clausen eller hans film og indlægget her fra ham lyder faktisk godt. men thomas jeg giver dig så meget ret. ville ønske man lavede en serie/film/dokumentar... som virkelig viser tabet helt personligt for en enkelt familie. helt fra start til slut. for ja nogle mister en enkelt person og det er hårdt, men vi andre har mistet (næsten) ALT på grund af den her sygdom.

men håber filmen bliver god og giver et godt indblik.

mvh Louise (datter89)

Skrevet af  datter89, 4. april 2014 21:26