Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Demensnet Bloggen

"Det har jeg glemt"

Et indlæg i "Demensnet Bloggen"
Skrevet af redaktør 26. marts 2014 09:56

Dette indlæg er skrevet af Solvejg, som selv har en demenssygdom Ændrer jeg personlighed? -  noget er ændret. Jeg må tit sige, at det eller det kan jeg ikke huske. Når jeg lige vil sige det, kan det pludselig blive væk fra erindringen. Nå, så kan jeg jo ikke så godt argumentere. Er jeg så til at stole på?Jeg har opdaget, at det med ikke at huske så godt, ikke er noget, man bare kan ryste af sig. Der er et lag under den almindelige glemsomhed. Glemsomhed tager til med alderen hos de fleste, tror jeg. Den kan være irriterende, eller man morer sig lidt. Er man dement, er glemsomheden ikke spor uskyldig. Jeg har ikke tænkt på før, hvor dybt den går, hvor meget den sætter spor i sjælen - og så ændres vel personligheden. Jeg ved det ikke, men det ville jeg kunne forstå.Når man er dement, kan man bestemt ikke altid se det morsomme i situationen, når det kniber med hukommelsen. Det sker for mig, at jeg godt kan se det humoristiske i situationen og samtidig være fortvivlet over at føle, at jeg ikke rigtig er noget værd eller kan gøre så meget gavn.Jeg får megen opmuntring af mange kærlige mennesker, og det kan gøre mig glad, men det er altså i det dybere lag, det kradser, for er det nu rigtigt, det hun siger? kan vi tænke. Jeg er ofte i tvivl og tænker, at jeg måske hellere må tie stille. Det er jeg for resten heller ikke god til.Det er irriterende mange gange, når man ikke kan finde det, man lige har stået med i hånden, men det er svært, når man ikke kan finde sig selv. Så er man måske ved at ændre personlighed. Hvordan det sker, ved jeg egentlig ikke, men det føles lidt utrygt, når jeg tænker over det.Jeg tror, det vigtigste for os alle sammen  -  raske eller syge  - er at vise, at vi holder af hinanden og respekterer hinanden, så vi kan hjælpe så godt som muligt.Så er det mindre svært. Husk det!Kærlige hilsenerSolvejg15.10.2013Læs også det andet indlæg Solvejg har skrevet her: Sådan er det jo