Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Demensnet Bloggen

For resten - hvad med præsten?

Et indlæg i "Demensnet Bloggen"
Skrevet af redaktør 24. september 2013 10:41

For de fleste af os vil præsten nok ikke være blandt de første, som man kommer til at tænke på, når demensen rammer. For der er jo uendeligt mange helt praktiske spørgsmål, som melder sig om sygdommen, om behandlingen, om økonomien, om mulighederne for støtte og hjælp og meget, meget mere. Her er det naturligt at søge hjælp og råd hos fagfolk på området, hos lægen, socialrådgiveren, demenskoordinatoren, juristen og andre, som har den nødvendige viden og erfaring.Men når demensen rammer – det gælder i øvrigt i alle livssituationer, hvor vi oplever svære ’jordrystelser’ – så melder der sig hos de fleste foruden de praktiske spørgsmål mange tanker og overvejelser af mere eksistentiel karakter. Her kan man også langt hen ad vejen bruge både de førnævnte fagfolk eller naturligvis sine nærmeste, men indimellem kan det være svært.For nogle år siden fandt nogle mennesker på Fyn, som alle havde demensen inde på livet, på sloganet ”For resten – hvad med præsten?” De havde selv på forskellig vis haft glæde af at tale med en præst og den mulighed ville de gerne videreformidle. Det blev bl.a. til en lille folder, som siden er blevet uddelt sammen med alle andre gode tilbud. På forsiden ser man den velkendte præstekrave og indeni den et lyttende øre.En præst er som udgangspunkt ikke fagmand på demens, men har til gengæld en meget stor erfaring i at lytte til mennesker, som befinder sig i afgørende livssituationer, både glædelige og tunge situationer. Præsten kan altså ikke i den forstand ’løse’ praktiske problemer, men kan måske gennem at lytte og samtale åbne øjnene for nye muligheder i en svær hverdag. Nogen tror, at man skal være særligt troende for at ’ulejlige’ en præst, det skal man absolut ikke – det er tilstrækkeligt at være menneske. Andre mener, at det med præsten kun har at gøre med det allersidste, med døden, at gøre. Det er ikke forkert, men det er kun en lille del af det, som man kan bruge en præst til at tale med om.Den gamle græske filosof Sokrates havde den teori, at han gennem samtalen var en slags fødselshjælper eller, som han sagde, jordemoder. Ud af samtalen – også den om de svære tanker, om de ’forbudte’ tanker, om de uoverskuelige tanker – ud af den kunne han være med til at give den, som bar på det svære, nye muligheder, nye perspektiver, nyt liv. Lidt den samme funktion kan en præst sommetider have. Så for resten – hvad med præsten?Lars Hagensen


 

Kommentarer fra andre brugere :

Har gode erfaringer med at inddrage præsten. Min mand på 69 bor i øjeblikket i en midlertidig bolig og venter på demensbolig. Han er meget ked af, at han ikke er hjemme, og siger jævnligt, at vi er skilt (betyder at vi ikke bor sammen) eller at vi skal giftes ( vil gerne have at vi skal bo sammen). Det er hårdt ikke at kunne leve sammen mere, fordi demenssygdommen har taget over i et omfang, der kræver plejeindsats.
Præsten stillede straks op, da jeg kontaktede hende. Hun har ikke noget kendskab til demens, men hun har viet os for nogle få år siden, inden min mand skulle opereres for kræft. Præsten har en lidt anden tilgang til at tale om ægteskab, kærlighed, sammenhold, livets vilkår end demenskoordinator, læge, plejepersonale.
Jeg havde indledningsvis en samtale med præsten alene, hun besøgte derefter min mand, og efterfølgende har min mand og jeg haft en fælles samtale med præsten, en svær samtale, da min mand ikke har nogen sygdomserkendelse, men alligevel blev kærligheden bekræftet.
Præsten har siden besøgt min mand flere gange, hun har lavet et lille hæfte til ham med billeder fra vores bryllup, fra kirken, billeder af sig selv i præstekjole, billeder af sin hund og billeder af min mand og hunden sammen. Min mand er blevet meget, meget glad for hunde efter sygdommen er slået til. Præsten tager derfor sin hund med, hver gang hun besøger ham. Det er især billedet med præstens hund, der glæder min mand. Og så får han mulighed for at tale med hende om, hvad der rører sig i ham af tanker, og præsten tilbyder ritualer, en salme eller et lyttende øre, hvilket behov der nu måtte være.
niha

Skrevet af  niha, 28. oktober 2013 14:51