Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Demensnet Bloggen

Derfor støtter jeg Alzheimerforeningen

Et indlæg i "Demensnet Bloggen"
Skrevet af redaktør 22. november 2017 11:41

Af Tage Frandsen, frisør

Efter 55 år som frisør, hvoraf de 25 år har været på Frederiksberg, fejrede jeg jubilæum for nylig. I januar 2017 holdt jeg derudover overdragelsesreception af min salon. Og da jeg ikke behøver mere nips, flasker eller blomster, bad jeg gæsterne om at tilgodese Alzheimerforeningen i stedet for.

Men hvorfor lige Alzheimerforeningen?

Svaret er for mig enkelt; fordi jeg slet ikke synes, at Alzheimers sygdom og andre alvorlige demenssygdomme, får den opmærksomhed, de fortjener.
Det sker måske nu, hvor Kongehuset, meget modigt, har meldt ud, at Prins Henrik lider af demens.
På denne sørgelige baggrund kan prinsens sygdom måske være med til at sætte mere fokus på de sygdomme, som omkring 85.000 danskere er ramt af. Det kan måske også blive en hjælp og støtte for de pårørende.

For det er netop ofte de pårørende, der rammes hårdt, når dem de elsker og holder af forsvinder sammen med deres demenssygdom, og de (de pårørende red.) står magtesløse tilbage.

Min egen mor, der bor i Jylland, lider af begyndende demens, men afstanden gør, at jeg ikke har hendes sygdom inde på livet i hverdagen - og det kan være svært nok.

Men jeg oplever også sygdommen på nærmeste hold, når jeg et par gange om ugen besøger min svigermor på plejehjemmet, hvor hun bor. Min svigermor har også begyndende demens og flere andre omkring hende er hårdt ramt. Det er frygteligt at følge med i, hvor svækkede sygdommen gør dem, og hvor utrygge selv velkendte steder bliver for dem. Det er trist, hvor ulykkelige og frustrerede - og nogle gange vrede - de bliver, når deres behov og følelser ikke længere kan udtrykkes og forstås på samme måde som tidligere.

Jeg har oplevet, hvordan nogle af dem ikke kan finde deres lejlighed, selvom de står foran døren med både navn og billede på. Og hvordan de ikke længere kan huske eller genkende deres egen lejlighed, og derfor går ind til min svigermor og lægger sig i hendes seng. Eller når de tryglende og bedende bønfalder os om at tage dem med " hjem" - for her bor de i hvert fald ikke.

Demens udvikler sig forskelligt fra person til person og sygdom til sygdom, men fællesnævneren er desværre, at det kun går én vej. Og mens "hylsteret" stadig er intakt, forsvinder mennesket indeni lidt efter lidt. Det menneske man kender og elsker!
Det kræver stor forståelse og tålmodighed over for dem, der rammes, og et næsten umenneskeligt overskud at håndtere for familien.

Den bedste hjælp for alle er - foruden ro, fred, medfølelse og forståelse - professionel hjælp og vejledning.
Det kan Alzheimerforeningen hjælpe med, og DET støtter jeg hjertens gerne!
Det giver også langt større glæde og tilfredshed for mig, at være med til at gøre bare en lille forskel - i stedet for buketter og flasker til et jubilæum.

Til mit jubilæum indbetalte mine gæster over 80.000 kr. til Alzheimerforeningen, og det gør mig stolt og taknemmelig.