Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Demensnet Bloggen

Forbi

Et indlæg i "Demensnet Bloggen"
Skrevet af redaktør 17. marts 2015 15:21

Johannes Møllehave fortæller om to af sine venner, som havde Alzheimers sygdom.Hun tændte lyset for at seOm det var mørktMen så kun natten strømme indOg snefnug falde.Og døren græd på sine hængslerDa hun gikOg hendes hænder tømte rummetFor musikFør hun blev et med intetOg med alt og alle.Jeg har kendt to som fik Alzheimers sygdom. Den ene er Signe Plesner, som var gift med Halfdan Rasmussen. Det er hende, han skriver digtet Forbi om. Når man læser de to første linjer, kunne man tro, at det var en vittighed. Hvis det var en århusianer, der tændte lyset for at se, om der var mørkt, ville man da bare få sig et billigt grin. Men det er ikke latterligt, det er trist. For en del af Alzheimer-lidelsen er netop, at man handler irrationelt og ikke handler per rutine. Hun så ikke mørket, men kun natten strømme ind og snefnug falde. Det er ikke hende, der hører døren græde på sine hængsler, det er den ægtefælle, som sidder ensomt tilbage. Hun og han har hørt især folkemusik døgn efter døgn. Men hendes hænder tømte rummet for musik. De to sidste linjer gør ondt, men er også en præcis skildring af sygdommen. Hun blev et med intet og med alt og alle.Det begyndte med, at Signe for en gang skyld ikke var med det tog, hun plejede. Signe kom hjem med en politibil. Hun havde gået rundt i en villahave og havde grædt, fordi hun ikke kunne finde ud af, hvor hun var. Halfdan fortalte mig, at han meget nødigt ville have Signe på plejehjem, men han turde ikke andet, fordi hun kunne gå ud på kørebanen - måske endda på motorvejen - kun med en frakke over sin pyjamas. Han besøgte hende to gange om ugen på plejehjemmet. Jeg spurgte, om han kunne tale med hende. Han svarede ”Nej, men jeg kan danse med hende.” Derfor havde han altid en cd med, han kunne afspille. Digtsamlingen hedder som sagt FREMTIDEN ER FORBI.Den anden alzheimerpatient jeg kendte, var min ven Jan Lindhardt. Vi læste teologi sammen i syv år på Københavns Universitet. Jan giftede sig med min kusine og fik fire døtre med hende. Vi drillede ham lidt med at han ikke kunne få drenge, men i sit andet ægteskab med Tine Lindhardt, som er biskop i Århus, fik han to sønner. Jan var vittig og hurtig i replikken.En af Jans mange bøger er en selvbiografi, som han kalder En biperson i mit liv. Da han udgav den, var han sund og rask. Men da sygdommen ramte ham, fik jeg gåsehud, fordi en Alzheimerpatient er reduceret til at være en biperson i sit eget liv. Jeg føler mig dagligt i kontakt med ham, fordi han har sendt mig sine bøger. Jeg hører hans stemme og er sikker på, at han vil blive læst i fremtiden og hjælpe andre end teologer med sine erfaringer og indsigter.Foto: Leif Tuxen


 

Kommentarer fra andre brugere :

Et smukt digt Halfdan Rasmussen skrev.

Skrevet af  jette, 19. marts 2015 14:20