Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Demensnet Bloggen

Vi skal have hele Danmark med

Et indlæg i "Demensnet Bloggen"
Skrevet af redaktør 12. april 2019 15:38

Af ældreminister Thyra FrankVi har en ambition om, at Danmark skal være et demensvenligt land, og overalt er vi i gang med at gennemføre den nationale demenshandlingsplan.For mig går målsætningen om et demensvenligt Danmark og en værdig ældrepleje hånd i hånd: Det handler i bund og grund om, at der er plads til – og forståelse for – forskellighed i alle livets faser. Det betyder, at vi gennem hele livet skal have mulighed for at være en del af et fællesskab og mødes med andre mennesker, som får os til at føle os både set, hørt og forstået. Fællesskab og nærhed til andre giver tryghed og livsglæde. Det er især vigtigt for demensramte ældre og kan samtidig afhjælpe udfordringerne med ensomhed, som desværre er betragtelige mange steder.Derfor glæder det mig, at der for alvor er kommet fokus på at skabe flere trygge, rare og rolige omgivelser for mennesker med en demenssygdom. Jeg har besøgt adskillige kommuner, der netop prioriterer boligen og omgivelserne med demensvenlighed for øje. Men mursten gør det ikke alene. Hvad enten mennesker med demens bor i eget hjem eller på plejehjem, så skal der være hjerterum. Den menneskelige kontakt er så afgørende for, at demensramte mennesker føler sig trygge. Vi må aldrig glemme at se mennesket før sygdommen!Det stiller store krav til hjemmehjælpere, personale på plejehjem, demenskoordinatorer og andre fagpersoner omkring mennesker med demens. De gør det godt, men vi skal hele tiden arbejde på at blive endnu bedre. Ja, det gælder ret beset os alle, når vi møder et menneske, der er ramt af demens.   Samtidig skal vi huske de pårørende, for det er dem, der kender den demensramtes vaner og ønsker fra før sygdommen. Desuden skal vi frem for alt være klar til at aflaste de pårørende. For ingen mennesker kan stå for ansvaret for hjælp og omsorg for en, der står dem nær, 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det er alt for hårdt, og vi risikerer at stå med to, der bliver syge.Derfor er jeg meget glad for, at der er oprettet 13 nye rådgivningscentre for mennesker med demens og deres pårørende. For regeringen går helhjertet ind for et demensvenligt Danmark. Vi er ikke i mål, men jeg synes, at vi er godt på vej.


 

Kommentarer fra andre brugere :

Kære ældreminister Thyra Frank,
Jeg vil gerne dele mine tanker med dig, som jeg har oplevet have et stort hjerte for ældre - og nu magten til at gøre noget ved tingene ? ? :)

Deler mine tanker med dig her:
Ved indgangen til livet eksisterer allerede rammer, som det lille nye mennesker kan passes ind i. Fra starten har vi vuggestue, børnehave, skole og senere et arbejds- og familieliv af varierende længde.

I den anden ende af en livscyklus ser tilværelsen straks mere diffus ud. ...

Jeg drømmer om, at enhver 65 til 70 årig fik tilbudt bolig i "Ældrebyen". Er der tale om et par, hvor den ene er plejekrævende, skulle de begge have adgang til byen. ... Den raske kunne bo i egen lejlighed, men have alle muligheder for at være sammen med sin partner i plejeafdelingen.

Jeg drømmer om, at Ældrebyen kunne være meget mere et hjem i ordets bogstavelige forstand - end tilfældet er på de nuværende plejecentre.

Jeg drømmer om at der selvfølgelig ville være et rigtigt køkken, hvor alle, som har lyst og energi kunne bidrage med arbejdet.

Jeg forestiller mig, at der er en køkkenhave og evt. endda et drivhus, som beboerne kunne deltage i arbejdet med. ...

Jeg forestiller mig, at der måske ville være et hønsehold ...

Jeg forestiller mig, at der ville blomstre et samvær op mellem jævnaldrende med samme livserfaring og til dels samme behov.

Jeg forestiller mig, at næste generationer ville nyde at komme på besøg i Ældrebyen og omvendt. ...

Jeg drømmer om et mere meningsfyldt liv på mine gamle dage end det ser ud til at udsigten til det er for nuværende.

Jeg har gjort mig disse tanker i lyset af, at min ægtefælle gennem 55 år kom på plejehjem for 2 år siden. ... Det har været hjerteskærende at skulle skilles efter så mange år - som det har været for mange andre. ...

Jeg beundrer personalet for det store arbejde, de gør under de nuværende rammer. For nylig fortalte en ansat mig, at hun nytårsaften kunne se, at hun den dag havde gået i alt 13.000 skridt. ...

I løbet af de sidste to år har jeg set gang på gang nye beboere miste den smule energi og færdighed, de endnu måtte være i besiddelse af ved indflytningen. ... Jeg oplever det meget mere som en slags opbevaring af mennesker end et forsøg på stadig at give de sidste år i menneskelivet mening og formål. ...

Til slut en barndomserindring fra 50. erne i Danmark:

"Det er søndag, og jeg som er omkring de 10 somre glæder mig helt utroligt. Jeg skal nemlig i dag besøge min nabo, som er kommet på De gamles Hjem, fordi hun ikke skulle føle sig ensom i eget hjem efter at hendes mand var død. ...

Jeg blev varmt modtaget - og kom med ned i køkkenet i kælderen, hvor jeg fik hjemmebagte boller og varm chokolade. ... Og bagefter op i Johannes hyggelige stue og bare snakke løs."

Jeg forestiller mig, at personalet ville trives ved en sådan omlægning. ... De ville måske være glade for at der var beboere, de både kunne trække på og tale med.

Med venlig hilsen fra en 78 årig, som er lidt bange for den sidste epoke af livet, som det ser ud i dag.

Esther Kolding

Skrevet af  zenia, 16. april 2019 17:14