Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Demensnet Bloggen

Kærligheden overvinder alt

Et indlæg i "Demensnet Bloggen"
Skrevet af redaktør 8. marts 2016 13:03

af Rita KnudsenRita Knudsen er gift med Aage, der er hovedperson i dokumentaren ”Da Aage forsvandt”. Rita indvier os i sine tanker om kærlighed og demens.Aages og mit bryllup var planlagt til november 2008. Få måneder før brylluppet fik Aage diagnosen Alzheimers sygdom. Vi var så glade for hinanden og glædede os til den store dag, hvor vores kærlighed skulle bekræftes. Vi havde da kendt hinanden i 5 år. Havde begge voksne børn og skulle nyde de næste mange år i hinandens selskab - troede vi. Nogle af mine tanker og overvejelser i forbindelse med det nært forestående bryllup var:Hvordan bevarer jeg et værdigt forhold til Aage?Hvordan fortsætter jeg med at give Aage et liv med kvalitet?Hvordan bevarer jeg mig selv i dette?Kan jeg fortsat se mennesket bag sygdommen?Hvilken rolle vil jeg have – plejer- eller hustrurollen?Alt sammen tanker som jeg af naturlige årsager ikke helt kunne overskue på det tidspunkt, men som viste sig at være nyttige og til stor hjælp for mine svære valg senere. Aage kom på plejehjem 5 år efter diagnosen, og det tror jeg er årsagen til, at vi har kunnet bevare kærligheden, værdigheden og respekten for hinanden.  Efterhånden så vi sjældent andre mennesker. Det var svært for ham at skulle være ”normal” og ”tage sig sammen”, når der var flere tilstede. Til koncert eller fodboldkamp behøvede han kun at forholde sig til mig. Han skulle bare nyde det, og det gjorde han. Aage har altid vidst, at jeg ville ham det bedste. Tilliden til mig har også været en stor hjælp, når kommunikationen mellem ham og plejepersonalet, specielt i starten, gik i baglås. Når de fortalte ham, jeg havde givet min tilladelse, faldt han til ro. Det var et godt samarbejde, som gjorde det bedre og lettere for Aage at falde til det nye sted. At give slip og lade andre tage over er også et spørgsmål om tillid. Tilliden mellem personalet og den pårørende er afgørende, når der skal skabes tryghed for den ramte.Der har været svære perioder, hvor jeg af og til har ønsket det måtte være ovre. Alligevel fortryder jeg ikke, at jeg er gået gennem dette forløb med Aage. Vi har, på trods af alt, haft mange stjernestunder. Svære beslutninger skulle tages, men jeg tror ikke, jeg ville gøre det anderledes, hvis jeg kunne gøre det om.Rita Knudsen er desuden Ambassadør på projektet Demensven. Se hende også fortælle sin historie på www.demensven.dk


 

Kommentarer fra andre brugere :

Kære Rita.

Har fulgt dig og Aage på tv. Jeg er i nogenlunde samme situation. Min mand har også Alzheimers, og fik dianosen april 2011 dengang 59 år. Han kom på plejehjem for et år siden, hvilket også var en svær beslutning. Vi har været gift i 43 år. Beslutningen blev taget sammen med mine to voksne børn i fælleskab med mig. Jeg ville nemlig ikke være plejer af min mand men hustru. Samtidig ville jeg ikke slide mig selv op og jeg ville have et liv ved siden af. Og det var den rigtige beslutning for mig og min familie. Det er meget svært det hele og det går stadig ned af bakke. Min mand har aldrig selv erkendt at være syg og stadigvæk (inde i hans hoved) kan han alt. Det er alle tiders plejehjem. Han siger stadigvæk, jeg vil ikke være her og vi må da kunne finde på noget andet. Det er til tider hårdt. Især efter vi har haft ham med ude fra plejehjemmet, så kan vi rigtig se hvordan han igen har mistet færdigheder. Jeg syntes at vi to har mange sammenfald i denne grimme sygdom.

Kærlig hilsen
Tove

Skrevet af  TMN50, 9. marts 2016 09:20

Kære Rita,
Jeg har se udsendelsen på TV med dig og Aage og i går havde jeg fornøjelsen at høre dit foredrag på Hovedbiblioteket i Esbjerg. Jeg er fuld af beundring for dit og Aages bidrag til at øge forståelsen for problematikken omkring, det at være ramt af demens både som patient og ikke mindst, som pårørende.
Dine tanker og de overvejelser du gjorde dig, ligner meget de tanker jeg har gjort mig i vores situation. Min mand og jeg havde kendt hinanden i 36 år, da han fik diagnosen Alzheimers demens i december 2013. Vi har altid haft fælles interesser og interesser, som vi har dyrket hver for sig, det har vi holdt fast i, så godt det lader sig gøre. Det jeg synes er sværest, er fortsat at se mennesket bag sygdommen. På trods af det mener jeg stadig at værdigheden og respekten er tilbage i vort ægteskab.
Den dag det bliver nødvendigt med en plejehjems plads, håber jeg at min mands tillid til mig er intakt og han husker at jeg kun vil ham det bedste. Jeg vil tænke på dine kloge ord, om selv at være helt afklaret omkring beslutningen og holde fast i beslutningen, selv om det er svært.
Jeg er fuld af beundring over, du finder kræfter til at dele dine tanker og sætte fokus på problematikkerne i forbindelse med en demens diagnose.
Tak for et godt foredrag i går.
Kærlig hilsen
Jonna

Skrevet af  Jonna, 11. marts 2016 20:12