Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Læs blog

Er der et håb?

Et indlæg i "Alzheimerbehandling"
Skrevet af Meyer 3. marts 2018 21:43

Er der noget håb når man har fået en Alzheimers-diagnose? Er alt håb, for at leve et godt liv, ude? Da min kone, for snart to år siden, fik diagnosen Alzheimers, følte vi at alt håb var ude. Vores verden brød sammen. Vi fortvivlede. Vores fremtid blev så at sige taget fra os. Tiden blev knap. Håbet forsvandt. Udredningen på Demensklinikken, Aarhus Universitetshospital, var klinisk og kontant. PET-scanning, CT-skanning, Lumbalpunktur-undersøgelse og neuropsykologisk undersøgelse pegede entydigt på Alzheimers-diagnosen. Vi blev præsenteret for Alzheimers som en uhelbredelig sygdom som ubønhørligt nedbryder hjernen, og min kone skulle ikke forvente at have mere end 5-7 år tilbage at leve i. I Alzheimerforeningens bogudgivelse, ”Forstå Demens””, kunne vi læse at demenssygdommen er en fremadskridende lidelse som uanset behandling og pleje vil føre til døden i løbet af en kortere eller længere årrække (s. 94). ’Demens-kurven’ talte sit tydelige sprog, donepezil var det lindrende behandlingstilbud. Det første halve år efter diagnosen var tungt. Meget tungt. Lige meget hvad jeg læste, eller hvem jeg talte med, om Alzheimers, var fortællingerne stort set enslydende: Her lades alt håb ude! Døden venter. Det lidt spooky i den sammenhæng, kunne være, at døden jo venter på os alle – så hvorfor bliver døden i demensforklædning særligt skræmmende? For os blev efterårsferien i oktober 2016 et vendepunkt. Vi satte døden på standby. Mødte håbet. Tilfældigvis fik vi fat på helsekostbladet ”Naturli”, hvori den amerikanske neurolog Dale E. Bredesens studie over en bredspektret behandling af patienter med Alzheimers og demenslignende symptomer var refereret. Det var første gang vi stødte på et studie der pegede på at det måske var muligt at bremse Alzheimers-sygdommens ubønhørlige fremadskridende udvikling. Et håb blev tændt. Vi valgte, på egen hånd, at følge Dale E. Bredesens program. Hans forskningsresultater ligger også til grund for Anette Harbæk Olesens anbefalelsesværdige kogebog: Hjernegod mad. Kort fortalt handler programmet om en radikal kostændring (udelukkelse af raffinerede kulhydrater, reduktion i glutenindtag og større vægt på vegetariske fødevarer), vitamin- og kosttilskud, motion, meditation og fokus på søvn (tilskud af melantonin). (Jeg har tidligere omtalt programmet i blogindlæggene om ”Sorte svaner”). Der er nu gået halvandet år hvor min kone har fulgt programmet. Jeg tør næsten ikke skrive det følgende, af skræk for at begå hybris, men hendes Alzheimers er simpelthen ikke blevet værre i den pågældende periode. Vi taler om halvandet år. 18 måneder! Det er tværtimod gået den anden vej. Hun har fået ’lys i øjnene’. Hun tager initiativer, hun vil noget. Hun har fået lyst på livet. Vi rejser. Vi går. Vi elsker. Vi lever. Og det er ikke kun mig der ser det, det gør vores børn, børnebørn, venner og demenskoordinatoren også. Jeg påstår ikke at sygdommen er væk. Jeg taler ikke om en mirakelkur og helbredelse. Vi har ikke set lyset! Men det er min klare overbevisning - og erfaring - at der i Dale E. Bredesens program ligger en mulighed for at bremse Alzheimers-sygdommens udvikling. For min kone, undertegnede, vores familie og venner er der i hvert fald tændt et håb. Vi lever et godt liv, i dag. Vi fortvivler ikke længere. Vi har taget vores liv tilbage. En radikal kostomlægning, med fokus på økologiske råvarer, er ikke at give afkald på noget; det er tværtimod at få en masse foræret – en gave som enhver, enten man lider af Alzheimers eller ej, burde tage imod. Det kan godt undre – undertegnede - at der ikke er større interesse og bevågenhed, i Alzheimerforeningen og i Alzheimers-forskningen, for de muligheder Dale E. Bredesens forskning åbner. Er det banale svar at medicinalindustrien ikke kan tjene penge på sund mad og livsstilsændringer? Medicinalindustrien har længe forsøgt at finde en medicinsk løsning på demenssygdommene, måske er der ikke en enkelt forklaring, måske er det komplekst som Dale E. Bredesens forskning antyder? For jer, der er pårørende til demensramte, er der ikke tid til at vente på store randomiserede og kontrollerede studier. I må selv i gang. Nu.


 

Kommentarer fra andre brugere :

Tak for du giver os del i dine erfaringer, jeg læser med interesse om Dale E. Bredesen på nettet - og har netop bestilt bogen "Hjernegod mad"
Jeg er helt enig i dine betragtninger.
Lad os få det bedste ud af livet - gerne prøve alternative veje, og ikke tabe modet.

Skrevet af  Merete, 1. april 2018 20:21