Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Læs blog

Det hjælper at grine

Et indlæg i "Det hjælper at grine"
Skrevet af Ejvind 11. august 2017 14:40

Ifølge videnskaben skal vi alle grine 10 minutter om dagen for at komme i balance. De 10 minutters latter svarer til 30 minutters motion for kroppen, men virker også på hjernen og vores generelle velbefindende.

Når vi griner producerer vi nemlig dopamin og endorfin.

Dopamin kaldes kroppens belønningsstof. Vi producerer dopamin når vi foretager en handling, som hjernen synes om. Og når vi griner, så storproducerer hjernen dopamin

Endorfin har flere virkningsområder. Endorfin er kendt for at fjerne stress. Dernæst hjælper endorfin med at fjerne smerter i kroppen. Så det er nærmest et vidundermiddel at sørge for at grine 10 minutter hver dag.

Ud over de fysiske resultater ser man også at folk der griner meget har nemmere ved at kommunikere med andre. De føler ofte en større samhørighed med andre. Og de hviler mere i sig selv.

I vores latterklub sørger vi for at grine sammen én gang om måneden, så alle får en ordentlig omgang motion og en afstressende time med gode venner. Og er man det ikke allerede, så bliver man det :-)

Alle er velkomne, og det er ganske gratis