Kun ved hjælp af bidrag kan vi fortsætte og styrke arbejdet med Demensnet.

Læs blog

Demens i et pårørende og fagligt perspektiv

Et indlæg i "Demens i et fagligt perspektiv"
Skrevet af ChristinaMP 4. april 2014 09:55

Hej alle brugere af demensnet.dk, Jeg er en ung kvinde på 25 år fra Københavnsområdet, som læser til sygeplejerske på Diakonissestiftelsen. Jeg er nu nået til at skulle skrive mit bachelorprojekt, som afslutningen på min uddannelse. Emnet i projektet omhandler pårørendes oplevelser af livet med demens i familien. Interessen for demens har jeg af to årsager. Den ene er, at min mormor på 82 år er meget hukommelsespåvirket og svækket i hverdagen, men dog ikke er diagnosticeret med en demenssygdom. Jeg ser dagligt, hvordan hun har det svært og sammen med min familie kæmper jeg for at lette hendes hverdag. Den anden årsag er, at jeg ofte igennem min uddannelse har mødt mennesker med en demenssygdom og deres pårørende i flere forskellige sammenhænge. Bl.a. da jeg var et halvt år på Rigshospitalets Hukommelsesklinik. Derigennem har jeg oplevet, at det at være pårørende indebærer en stor sorg og mange frustrationer i hverdagen. Derfor vil jeg nu gerne arbejde videre med demens og være med til at skabe en øget opmærksomhed og viden omkring det at være pårørende til et menneske med en demenssygdom, særligt Alzheimers. I den forbindelse søger jeg 2-3 pårørende, der har lyst til at mødes med mig, for at interviewe jer vedr. jeres dagligdag og tanker omkring livet med demens. Jeg tænker, at interviewet kan foregå som et gruppeinterview og som en lukket og anonym samtale, hvor ingen oplysninger videregives og personlige fortællinger vil ikke blive videregivet med navns nævnelse. Jeg vil og kan fortælle meget mere om dette, hvis du/i er interesseret i at deltage i et sådant interview. Har dette på anden måde fanget din interesse, men den form for interview ikke lyder som noget for dig, så kontakt mig meget gerne alligevel. Så snakker vi sammen om det. Min studiemailadresse er 685f11104@stud.ucdiakonissen.dk og mit tlf. nr. er 28184093 og her er alle velkommen til at kontakt mig. Jeg kan selvfølgelig også kontaktes her på siden og så svarer jeg så hurtigt som muligt. På forhånd tak. Mange venlige hilsener Christina Sygeplejestuderende, Diakonissestiftelsen


 

Kommentarer fra andre brugere :

Jeg ville såmænd gerne stille op - men tænker at du vel søger folk i Københavnsområdet? Det er jo lidt langt fra Aalborg.

Men dejligt, at nogen har lyst til at fordybe sig i demens. God vind :)

Skrevet af  TineAalb, 5. april 2014 13:26

Hej Tine,
Mange tak for din henvendelse - jeg beklager mit sene svar, hvilket skyldes tekniske vanskeligheder.
Rigtig rart at du viser interesse :) Du har dog helt ret i, at jeg søger folk fra Københavnsområdet pga. det begrænsede omfang af mit projekt. Det fik jeg desværre ikke gjort klart nok i det ovenstående.
God påske.
Venlig hilsen Christina

Skrevet af  ChristinaMP, 22. april 2014 00:05