Viden om demensHjælp til dementeHjælp til pårørendeSamfundetMødestedetMit univers

Brevkasse

Spørgsmål indsendt 26. september 2011

Emne: Natteuro

Min samlever har haft Alzheimer siden 2005-2006 og har altid sovet godt
mange gange ca.12 timer - men siden først i august har han sovet uroligt og
er oppe flere gange om natten og så kan han ikke finde ud af at tage dynen på igen. Jeg syntes ikke der skete noget specielt på den tid, det er først her for
14 dage siden hvor vi talte om at sælge huset, og det taler han en del om.

Han har fået Exelon og Risperdal siden april 2006, Risperdal fik han pga. han
var så paranøje - troede at der kom mænd om natten og besøgte mig.
Han har problemer med at synke Exelon, knaser dem eller spytter dem ud, så den
23. sep. startede han med plaster og så stoppede jeg også med Risperdal (han fik en ½ pr. dag)
I aftes gik han i seng kl.ca.20 men kom hurtig ned igen og sagde han var bange
for at være alene - han blev ret aggressiv da jeg ikke ville i seng så tidligt, men jeg fik ham til at lægge på sofaen - og så lå han skiftevis på sofaen og blev
fulgt i seng, han troede også at vi var to og det var den anden kvinde han havde
skældt ud.
Mit sprgm. er: kan det være Risperdalen der så hurtigt er ude af kroppen?
eller skyldes hans uro og søvnproblemer - at sygdommen pludselig skrider hurtigt frem.
Jeg ved ikke om I kan svare på noget af dette når i ikke har set H.J.

Mvh. Sussi


Svar fra DemensNet

Kære Sussi
Din samlever har gennem flere år formentlig har Azheimers sygdom med vrangforestillinger, Dette kan man mene ud fra behandlingen. Som du skriver er det altid svært at være sikker på noget, når man ikke har set den enkelte patient. Som du beskriver det har han ikke fået sin medicin regelmæssigt og dermed kan effekten være svær at bedømme.  Plasteret sikre en mere regelmæssig behandling, men spørgsmålet er her om dosispå plasteret.
.Risperdal, som man giver for vrangforestillinger har bivirkninger som træthed , som du også beskiver han har haft. Exelon og de andre stoffer med samme effekt, aricept og reminyl, har effekt i sig selv på vrangforestillinger.
Der er ingen tvivl om din samlever er blevet dårligere gennem de 5-6 år som sygdommen har været erkendt, tidsorienteringen er noget af det der kommer problemer med tidligt i sygdomsudviklingen, så han forstår formentlig ikke, hvad det betyder at gå tidligt i seng.
Det kan godt være af betydning at han er ophørt med risperdal, idet den afslapning, (sedation), der er ved stoffet kan virke angstdæmpende, idet det virker på den mistro stigende til vrangforestillinger, som nogle Alzheimer patienter har, og som ofte er angstprovokerende. Man ved at sygdommen forløber lidt hurtigere når den er kompliceret med vrangforstillinger.
Fænomenet med at tro det er en anden han har skældt ud, kan dels være et genkendelsesproblem, men det kan også være reduplikation , d.v.s. fordobling. Dette kan ramme både nærmeste pårørende. der findes i to eller flere exemplarer og dette kan ramme boligen, så man ikke helt genkender sin bolig og mener den ligner, men ikke helt er den samme.
Reduplikation er sjældent omtalt, men forkommer jævnligt ved Alzheimers sygdom.
Jeg vil anbefale han genoptager risperdal, ihverfald til hans exelonplaster har effekt, hvilket kan ses efter ca 3 - 6 mdr.
Med venlig hilsen
Kirsten Abelskov
overlæge

Svaret blev lagt på DemensNet 10. oktober 2011