Viden om demensHjælp til dementeHjælp til pårørendeSamfundetMødestedetMit univers

Brevkasse

Spørgsmål indsendt 21. september 2011

Emne: Alkoholdemens kontra demens

Hej

Jeg skriver fordi jeg søger noget viden omkring hvilke forskelle der er på alkoholdemens konta demens. Jeg har søgt en masse på nettet, men kan ikke rigtig finde noget.

Derfor spørger jeg her :)

Håber virkelig I kan hjælpe mig

På forhånd tak

Mvh Toble


Svar fra DemensNet

Kære Toble,

Demens er et begreb, der siger at hukommelsen og andre hjernefunktioner er nedsat på grund af sygdom. Der er mere end 100 årsager til demens. En af disse mange årsager er alkohol.

Når man siger alkoholdemens, betyder det således at demensen skyldes alkohol. Det betyder så også at alle med alkoholdemens har demens. Derimod er det kun en mindre del af de med demens hvor det skyldes alkohol. Således er Alzheimers sygdom eller blodpropsdemens to af de hyppigste årsager til demens.

Samlet kan man derfor ikke sætte begreberne op overfor hinanden, da den ene (alkoholdemens) er en lille delmængde af den anden (demens).

Venlig hilsen

Peter Johannsen

Svaret blev lagt på DemensNet 10. oktober 2011