Pårørendes beretninger
Mange pårørende har skrevet en bog, der beskriver deres kæres demenssygdom og dens forløb. Størsteparten af bøgerne handler om et forløb med Alzheimers sygdom.
Det er meget personlige og åbenhjertige beretninger, som giver indsigt i dagligdagen med demens.
Når hukommelsen svigter, finder livet vej på ny
Birgitta Andersson. Unitas Forlag, 2007. ISBN 8775177669.
Bogen handler om Agnetas liv med Alzheimers sygdom. Den er skrevet af Agnetas veninde gennem 30 år på baggrund af optagede samtaler mellem de to. De er begge præster og har haft et nært venskab. Ud over den personlige beretning indeholder bogen også forskellige faktuelle oplysninger om Alzheimers sygdom. Bogen kan læses af både pårørende og fagpersoner.
At miste alt
Rita Møller Nielsen. Forlaget Mine Erindringer, 2007. ISBN 8791748054.
Forfatteren gør i denne bog op med mange fordomme, som desværre stadig eksisterer omkring demens. Hendes ægtefælle fik diagnosen vaskulær demens og Alzheimers sygdom. Rita M.N. skrev dagbog igennem hele forløbet, og bogen er skrevet på baggrund af denne dagbog.
Kan læses af både pårørende og fagpersoner.
Demens på rette vej
Johnna Baggers. Forlaget Zalamanca, 2006. ISBN 87-988809-7-7.
Forfatteren er demenskoordinator, og med meget varme beskriver hun, hvordan demensplejen bør være.
Kan læses af både pårørende og fagpersonale.
Året med tusind dage
Berit Degnæs. Aschehoug, 2006. ISBN 87-11292-48-2.
En åbenhjertig og personlig bog om et sygdomsforløb med Alzheimers sygdom. Berit og Richard mødte hinanden, da de begge var omkring de 40 – inden Richard fik diagnosen.
Kan læses af alle.
Historier om demens
Marianne Engel og Steen Kabel. Psykiatrifondens Forlag, 2006. ISBN 87-900420-53-5.
En bog, hvor børn og unge fortæller om deres oplevelser med en dement forælder eller bedsteforælder. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog, indeholder fakta om demens og har flere illustrationer af hjernen.
Den henvender sig primært til 12-17-årige og vil være velegnet som undervisningsmateriale i skolen.
Min far … en kamp for frihed!
Marianne Juhler. Juhlers Forlag, 2006. ISBN 87-991586-0-4.
Forfatteren beskriver sin fars liv, der slutter under et hospitalsophold, hvor han dør på en gerontopsykiatrisk afdeling. Bogen er et debatoplæg om vort sundhedssystem.
Kan læses af både fagpersoner og pårørende.
Riddersporer
Kate Royster. Special-pædagogisk Forlag, 2006. ISBN 87-76072-92-4.
En beretning om et demensforløb – fra mistanken om demens, til diagnosen bliver stillet. En åbenhjertig og personlig beretning om sorg, afmagt og skyldfølelse.
Bogen er egnet for alle, den er skrevet i et lettilgængeligt sprog, da den er skrevet til voksne udlændinge og læsesvage danskere.
Kaffe, kaos og kærlighed
Diverse forfattere. Forlaget Zalamanca, 2005. ISBN 87-988809-6-9.
Mange udmærkede indlæg om, hvordan rutiner kan præge vort arbejde med bl.a. de demente. Ligeledes mange gode tanker om og visioner for, hvordan dette kan ændres.
Kan læses af alle.
Genantænd livsgnisten hos mennesker med demens
Jane Verity. Gyldendal Akademisk, 2005. ISBN 87-628-0609-2.
Forfatteren, hvis mor er dement, er en meget efterspurgt foredragsholder i Danmark. Hun er dansk, men bor i Australien, og hun er kendt for sine visioner og positive tanker omkring demens og demenspleje.
Kan læses både af pårørende og fagpersoner.
Historien om min far
Sue Miller. Aschehougs Forlag, 2004. ISBN 87-15-10863-5.
Sue Miller fortæller om sin fars demenssygdom, om diagnosen og om, hvordan tiden efter forløb.
Kan læses af både pårørende og fagpersoner.
I demensens skygge
Steen Kabel. Alzheimerforeningen, 2003. ISBN 87-91082-16-1.
Unge fortæller åbent om livet med en forælder med en demensdiagnose.
Kan læses af både pårørende og fagpersoner.
Kærlighedens styrke
Aggi Jensen. Høst, 2002. ISBN 87-14-29817-1.
En meget åbenhjertig bog om et ægteskab, som er præget af både Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom.
Kan læses både af pårørende og fagpersoner.
Pårørende om demens
Peter Olesen m.fl. Kroghs Forlag, 2002. ISBN 87-624-0244-7.
25 forskellige danskere fortæller meget åbenhjertigt om deres pårørendes demenssygdom og forløbet med denne.
Rigtig god bog for pårørende, men kan læses af alle.
Pas godt på min far – om demens med kærlig hilsen
Else Steenbuch Yde. Forlaget Zalamanca, 2002. ISBN 87-988809-1-8.
Forfatteren har besøgt mange plejeboliger rundtomkring i DK for at finde det bedste sted til sin far, som var dement.
En tankevækkende bog, som kan læses af alle.
Bogen om E
Ulla Isaksson. Hans Reitzel, 2001. ISBN 87-412-2586-4.
Bogen danner baggrund for Bille Augusts film En sang for Martin.
Kan læses af både pårørende og fagpersoner.
Og hvem siger du jeg er?
Linda Grant. Schønbergs Forlag, 2000. ISBN 87-570-1579-1.
Prisbelønnet bog om en mors demensforløb og om datterens værste beslutning, nemlig at moderen skal på plejehjem.
Kan læses både af pårørende og fagpersoner.
Der er noget galt
Nelly Ulholm. Reitzels Forlag, 2000. ISBN 87-412-2626-7.
En hustru beretter om sin mands tid med Alzheimers sygdom.
Kan læses af både pårørende og fagpersoner.