Viden om demensHjælp til dementeHjælp til pårørendeSamfundetMødestedetMit univers

Skønlitteratur

Stadig Alice
Bestseller roman om en kvindelig professor med Alzheimers sygdom
Lisa Genova, Forlaget Cicero 2009.
Forfatteren er blevet inspireret til at skrive bogen, da hendes bedstemor fik
Alzheimers sygdom. Idag er bogen en bestseller i mere end 17 lande.
Kan købes her: www.alzheimer.dk eller ved at ringe til: 39400488.
Kan anbefales til både fagpersoner og pårørende.

Dronningeofret
Hanne Vibeke Holst, Gyldendal 2009. ISBN: 8702079941.
Denne bog er den sidste i en triologi om kvinder og magt efter
årtusindskiftet.
DKs første kvindelige statsminister bliver ramt af Alzheimers
sygdom, og det bliver hendes største ”fjende” trods interne politiske
magtkampe og trusler fra islamistiske fundamentalister p.g.a. hendes
jødiske baggrund.
Kan læse af alle.

Kadaverkvad
Hanne Elmer, Forlaget Attika 2008. ISBN: 8775287110.
Noveller der med humor fortæller om gamle mennesker og deres
reaktion på et liv med hjælpeløshed, afhængighed og demensens
fængsel.
Kan læses af alle.

Tarkovskijs Heste (digtsamling)
Pia Tafdrup. Gyldendal, 2006. ISBN 87-020500-56.
Digtsamling, hvor forfatteren med megen indsigt og forståelse skriver om sin fars sidste tid, hvor han blev dement og måtte flytte på plejehjem. Tarkovskijs Heste er en gribende og bevægende bog.
Kan læses både af pårørende og fagpersoner.

Ingenmandsland (roman)
Kirsten Thorup. Gyldendal, 2004. ISBN 87-02-02608-2.
Historien om Carl Sørensen, som er dement og bor på plejehjem. Bogen handler også om de drømme, han stadig har i behold.
Kan læses af både pårørende og fagpersoner.

Benbrudlægens datter (roman)
Amy Tan. Borgen, 2001. ISBN 87-21-01667-4.
Fortællingen om en datter af en kinesisk mor og en amerikansk far. Moderen er begyndende dement og bor hos datteren.
Kan læses af både pårørende og fagpersoner.