jul, min far og min kærestes mormor - lidt af det hele
En side i dagbogen "min far..."
Skrevet af datter89 27. december 2011 10:43
glædelig jul til alle..
juleaften er kommet og gået og min far er nok ikke engang klar over det i år. sidste år, sang han, eller nynnede i alle fald med på en del af de mest kendte julesange. i år er det vidst ved at være forbi, selvom jeg ikke selv har været der i december og set det, så ved jeg det fra min mor.
jeg skal ud til ham imorgen, med min mor. jeg glæder mig til at se ham, men frygter det også, for jeg ved at jeg kan se en ændring og så vil det være første gang jeg besøger ham, efter at vi ikke skal gå ture med ham mere.
jeg synes selv det er for længe siden jeg var derude, men det er altid så hårdt og så er det også svært at få alt til at hænge sammen.
min søster og hendes børn var der ude for nylig. det er første gang i over et år. men er glad for hun endelig tog sig sammen, for min niece vil så gerne, men får ofte et nej, fra min søster.
holdt juleaften med min mor og min kæreste, hans forældre og bror og hans mormor. det var en rigtig hyggelig aften, og dagen efter var vi til julefrokost med hele deres familie. det eneste lille skår i hyggen og glæden, er at hans mormor, i april fik en masse små blodpropper, og de skulle jo genoptræne hendes hjerne. det kunne de bare ikke.
så hun er på et stadie, som jeg har gennemlevet før, bare med min far. dengang han stadig kunne tale, stadig selv kunne tage tøj på og selv gå i bad og på toilettet. kort sagt, da han stadig, næsten, var normal og rask. hun kan bare ikke huske OM hun har været i bad, og OM hun har støvsuget for nylig.
hun bor alene, men kommer heldigvis nu, i noget aktivering alle hverdage, hvor hun får god mad og hygger sig, og de har en god familie, som ofte besøger hende og mine svigermor taler med hende hver dag i telefonen, og besøger hende flere gange om ugen. og hun har også hjemmeplejen på besøg to gange hver dag.
så nu når det hele er ordnet, så går det fint.
det eneste er bare at familien ikke er enige i, hvad de bør gøre. nogle mener hun skal på plejehjem, andre mener det ikke.
personligt, efter at have set min far, synes jeg med henblik på hendes hukommelse, ikke at det er nødvendigt, så længe hun har det godt med at bo hjemme og så længe hun kommer i aktivering og har hjemmepleje.
MEN, men men, hun har nu to-tre gange om natten haft svært ved at trække vejret og har ringet min svigermor op midt om natten, som så har ringet efter en ambulance.
hun har astma, KOL og ja har generelt bare dårlige lunger, og hver gang det er sket, er hendes hukommelse for de dage på hospitalet, fuldstændig forsvundet. det samme når hun skal op ad en masse trapper, så bliver hendes hukommelse værre.
så en grund for at få hende på plejehjem ville være, at jeg, og min svigermor og resten af familien, nok ville have det bedre med at vide, at der er nogle, som kan sørge for at hun ikke ligger i flere timer uden at kunne få luft.
det er heldigvis ikke min beslutning. og det er som sådan ikke min familie, eller min mormor. men efter min fars sygdom og at jeg mistede alle bedsteforældre som lille, så er det hårdt at se.
og jeg holder virkelig meget af både min kærestes mormor og resten af hans familie, og eftersom vi ikke ved om hun vil blive mere dement med tiden, eller om det vil stå stille, er det hårdt at vente på. jeg har virkelig ikke lyst til at opleve det hele en gang til.
det er svært at beskrive, for det gør virkelig ondt. alt med min far kommer op igen, og hun er jo ikke min mormor. men denne familie er så tæt knyttet og jeg er blevet meget knyttet til den i løbet at de sidste 5 år.