Viden om demensHjælp til dementeHjælp til pårørendeSamfundetMødestedetMit univers

Læs dagbog

måske en terapeut ku hjælpe

En side i dagbogen "min far..."
Skrevet af datter89 14. juli 2010 14:05

jeg har i den seneste tid, som jeg har skrevet før været ked af det. af alle andre grunde end min far.
mange af tingene er selvfølgelig bivirkninger af hans sygdom.
jeg har været til lægen og jeg har spurgt herinde, men har overvejet en lidt alternativ måde til måske at komme til bunds i det hele.
terapeut. et sted hvor man kan blive hypnotiseret, eller prøve noget der hedder soul journey og selvfølgelig også samtale og coaching.
det skal hjælpe en med at finde grunden til at man er ked af det eller vred.
jeg kender nogle grunde til at jeg ikke har det godt, men jeg er ikke sikker på at det er hovedgrunden, for jeg synes ikke noget af det er "stort nok" til at kunne være grunden til det.
jeg ved at jeg har svært ved at tilgive min far, ikke den han er nu men den der drak og gjorde alle de ting som enten har ført til hans sygdom eller har ført til at den er kommet hurtigere, og jeg er klar over at det kan være en af grundende, men ville gerne tale med en om det, men ikke en psykolog, som jeg har prøvet før.

er der nogen der har prøvet det eller noget lignende selv??

 

Kommentarer fra andre brugere :

Kære datter89.
Vi har det alle på forskellig måde, og vi søger at løse vores vanskeligheder på forskellige måder.
En psykolog hjalp dig ikke mener du.
Min erfaring er, at psykologen du har opsøgt, har ikke forstået dig.
Det alternative, som jeg selv har opsøgt i nogle år, forværrede faktisk min tilstand.
Jeg søgte en psykoanalytiker, altså en rigtig uddannet og medlem af psykologforeningen. Det hjalp.
Det handler i bund og grund om, at du accepterer dig selv, din livssituation og alle dine følelser. Kort sagt, hele dig.
Det virker, og det virker kun når man er bundærlig overfor sig selv. Der finder du glæden.
Det er svært at sætte ord på, det tror jeg heller ikke man skal, så kan man vildlede andre i forkert retning.
Det er et arbejde du selv skal gøre, men gerne med en ved din side, som ikke "bortforklarer dig", og som ikke bruger teoretiske forklaringer på dig og din virkelighed.
Held og lykke.
Hilsen GH

Skrevet af  GH, 14. juli 2010 17:47

Kære datter89.

Mit bud er at du skal begynde med at tilgive din far, selv om du mener at det er svært. Tilgiv at han drak for meget, livet var sikkert svært for ham af en eller anden grund, måske var hans livsbagage heller ikke befordrende for ham. Jeg tror på, at hvis du sætter ham fri, vil du også blive fri, dine tanker vil ikke være bundet til noget, som du ikke kan gøre noget ved. Derved bliver din rygsæk lettere og nemmere at fylde med positive ting. Og som GH siger, accepter dine følelser, sig dem højt, sig dem til andre, vær ikke flov, du valgte ikke din start på livet. Accepter den baggrund du er givet, men lad den ikke bestemme over dig.

Skrevet af  IngerMarie, 14. juli 2010 22:51