Fødselsdag
En side i dagbogen "Tankerne flyver. "
Skrevet af Mettepige 6. november 2011 10:57
Kære mor.
Igår holdte jeg fødselsdag nede ved dig og far, for næsten hele familien. Du glemte at sige tillykke indtil far huskede dig på det. Men det gør ikke så meget, jeg havde forberedt mig på det.
Du var meget nervøs, mens vi gjorde klar inde i stuen med borde og stole. Du sagde at du var bange for at falde, og spurgte om du bare skulle blive derhjemme. Far forklarede dig hele tiden at vi selvfølgelig bare skulle være derhjemme, og at gæsterne kom snart fordi jeg havde fødselsdag og Mia lige havde afleveret sit speciale, samtidig med at far har fødselsdag i næste uge.
Vi havde arrangeret det sådan at du ikke fik din middagslur, og det gik nu egentlig meget fint - så kom du istedet tidligere i seng.
Men det var med blandede følelser at vi holdt fødselsdagen igår, for det var hårdt at der lige pludselig skulle tages så mange hensyn, fordi du nu sidder i kørestol. Men du klarede det flot, mor.
Det er svært at forstå at når du sidder i kørestolen er det ligesom om, du ingen kropsfornemmelse har. Du siger også at du er bange for de trapper, og du ikke vil gå på dem. Men vi skulle jo ingen steder, kun være derhjemme, som vi plejer? Du kan jo ikke komme andre steder hen, hvorfor forstår din hjerne det ikke? Det er meget mærkeligt.
Mia var også meget ked af det, desværre fangede jeg ikke tegnene, men hvad skulle jeg have gjort? Jeg ville bare gerne holde min fødselsdag og glemme al det dumme.
Prøvede at fokusere på, at du var med og du hyggede dig og grinte meget. Især når lille Noah charmede sig ind - du synes simpelthen han er så sød, og du smiler over hele hovedet, når du ser ham. Det er dejligt - men ville ønske du kunne nå at opleve mine børn, og se dig blive mormor og den glæde det ville give dig.
Jeg har nogle gange tænkt på, at blive gravid nu, så du kunne nå at være med. Men det nytter ikke, jeg er 21, har ikke råd og jeg studere - så det ville ikke gavne mig nu og så er det jo forkert.
Jeg må bare acceptere at det nok ikke kommer til at gå, som jeg ønsker.
Jeg forbander den sygdom!