Viden om demensHjælp til dementeHjælp til pårørendeSamfundetMødestedetMit univers

Læs dagbog

Har min far begyndende demens?

En side i dagbogen "Kan ikke gøre noget som helst"
Skrevet af Lisbeth1968 31. oktober 2011 19:52

Hejsa

Min far har ændret adfærd de sidste 6 mdr og den er gal med korttidshukommelsen. Han spørger altid om, hvad dag det er og gerne flere gange.
Han spiser hos os alle hverdage til aftensmad og derfor kan vi nemt se en ændring. Han har svært ved at holde styr på de ting han skal og kan blive meget forvirret og frustreret over det.
Han spørger altid om det samme og det begynder at blive svært for mig at tackle, for jeg er ikke den type, der bare siger det lige hårdt og på.
Han bor alene i et hus, som vi har købt til ham, for at have ham lidt tættere på og denne sommer har han slet ikke holdt sin have som han ellers har gjort meget ud af.
Han har mistet min mor for mange år siden og desuden også min storesøster og storebror, så jeg er bange for at gøre ham trist og ked af det, ved at konfrontere ham med det. Syntes jo han har været så meget igennem og så har han også sin prostatacancer at slås med.
Han har nu gået i halvanden måned i det samme tøj og har forsøgt flere gange, at få ham til at tage rent tøj på. Jeg har sagt, at jeg gerne vil vaske for ham en gang i ugen, så han i det mindste får rent tøj på hver uge. Men han vil ikke og har så sent som i aften sagt det til ham igen.
Hvad gør jeg?
Han skal til kontrol her d. 9 nov og overlægen spørger altid til sidst, om der ellers er noget. Og der er det så, at jeg vil spille "dum" og spørger om hans piller kan have en påvirkning på korttidshukommelsen og så af den vej komme ind på det. Far bliver sikkert sur på mig, men det er der altså ikke noget at gøre ved. Jeg ved ellers ikke, hvordan faen jeg skal få hul på det her ..

Jeg vil meget gerne hører fra andre, der har noget erfaring eller gode råd:)

 

Kommentarer fra andre brugere :

Kære Lisbeth1968-

Jeg kan godt forstå du vil skåne din far, I har været meget igennem i jeres familie. Jeg tænker på , om ikke du kan komme i kontakt med lægen, inden i skal mødes med ham sammen med din far, så lægen kan hjælpe dig Fler af de ting du nævner, kunne godt tyde på noget Demens. Du kan også tage kotakt, til Demenskordinatoren i jeres kommune. Men jeg ville nu starte med at snake med din fars læge. Jeg vil ønske det bedste for jer.Du og din familie skal jo have en afklaring af hvad der er med din far, for at kan hjælpe ham bedst.Kærlig hilsen ENIELSEN

Skrevet af  ENIELSEN, 31. oktober 2011 20:13

Kære Lisbeth1968
Jeg ville nok ringe til lægen før mødet for at han kan være lidt orienteret om problematikken, når du møder op med din far. Så kan han nemlig også hjælpe dig med at komme ind på demenssymptomerne hos din far. Det lyder virkeligt som helt klassiske symptomer. Også det med ikke at ville have hjælp til praktiske ting, som fx rent tøj, bad osv. er helt almindelige hos alzheimerpatienter.
Så jeg er enig med ENIELSEN i, at det må være en god ide at kontakte din fars læge før konsultationen den 9. november.

Skrevet af  mettemarie, 31. oktober 2011 21:11

Hejsa igen og undskyld jeg først er herinde nu og få kikket. Tak for jeres søde svar. Jeg forsøgte at få hul på emnet hos lægen, men det lykkedes ikke, da
Min far benægtede alt.
Kan jeg snakke med hans egen læge bag han ryg? Jeg er virkelig på bar bund og aner ikke, hvad jeg skal stille op. Her til jul har han slet ikke kunnet finde ud af noget.

Kh Lisbeth

Skrevet af  Lisbeth1968, 28. december 2011 22:35