Læs dagbog

Kommentarer fra andre brugere :

kære HG, jeg sidder egentlig og er både forundret og frustreret på een gang - måske er det fordi jeg er ganske uvidende om fakta.
Men i min naivitet troede jeg, at hvis man var terminalpatient - og efter det du skriver må jeg forstå det sådan - så fik man, uanset om man ville dø i eget hjem eller på hospital - al den praktiske og psykiske hjælp og støtte der nu engang er brug for i denne svære situation.
Som du beskriver det, er du jo efterladt "på Herrens mark" unden skygge af chanse for at få taget en værdig og rolig afsked med din elskede gennem mange år. Netop nu skulle I jo begge have ro til nærhed. Værdigheden forsvinder jo netop i alt det praktiske du må "slås" for at få til at fungere i det daglige.
Jeg får ondt indeni og skammer mig over hvor forskelligt kommuner tolker hvordan den mest basale hjælp et menneske har brug i jeres situation, bare udebliver.
At sygehuset ikke kan få kontakt til hjemmeplejen er i den grad en lodret løgn af de værre - den tro jeg hjemmesygeplejersken må tage på sin kappe, måske fordi hun tror hun skåner dig - hvad ved jeg?
Hvad siger jeres læge - kan lægen ikke rykke kommunen for hjælp?
Det er bare for barskt det her og simpelthen uanstændigt - spareplaner eller ej - nogen må kunne handle pr. konduite - så enkelt er det!
Hg du er en gæv kvinde, der bærer tunge byrder - hold ud! Jeg ville ønske jeg kunne give dig et knus.
knus fra Erantis

Skrevet af  erantis, 28. juli 2010 20:49

Jeg tror ikke det er løgn at sygehuset ikke kunne komme i forbindelse med hjemmeplejen.
Min mand og jeg befandt os jo på sygehuset i går da de prøvede.
Man kan ikke få forbindelse med dem udenfor telefontiden, og nogen gange svarer de ikke i telefontiden.
Der er et akutnr. som heller ikke altid virker, og man svarer ikke på det før efter kl. 15.
Det var sygehuset der fortalte os i dag, at de stadigvæk ikke havde fået forbindelse til hjemmesygeplejersken.
Hjemmesygeplejersken kom til os i anden anledning. Derfor kunne jeg fortælle hende, at sygehuset havde forsøgt at få kontakt siden i går.
Jeg troede også, at der var meget hjælp at få. Men det lader til, at det er meget begrænset hvad der ydes.
Sygehuset mente, at de var i stand til at skaffe noget mere hjælp til os.
Men jeg tror det handler om hjælpemidler i form af pottestol og sådan nogle urinkolber og sådan noget.
Hvis hjælpen kun drejer sig om at de kommer for at se hvordan det går, så er jeg nok ikke lige typen der kan lade være med at blive irriteret over det.
Så tænker jeg, hvad gør man egentlig på sygehusene? Ligger folk ikke alene der?
Hvad består plejen af, udover medicin og en ren ble?
Sengen bliver nok redt og skiftet efter behov, og et bad bliver det nok også til.
Derudover gøres der vel egentlig ikke mere.

Skrevet af  GH, 28. juli 2010 23:48

Hej GH.
Jeg synes det samme som "svigerdatter", at du trods alt klarede dig flot. Og havde overskud at skrive til mig og andre. Hold ud og pas godt på dig selv. Knus

Skrevet af  Bibi, 29. juli 2010 20:07