Kære Mettemarie
En side i dagbogen "Det her forstår jeg ikke."
Skrevet af GH 19. august 2010 12:25
Jeg vil nu skrive en side i min dagbog til dig, det gør jeg nok af to årsager.
Den første tanke var, at give dig lidt af det man kan gøre på skrift, men jeg kom i tanke om, at jeg måske også hjalp mig selv en lille smule.
Grunden til, at jeg skriver i min dagbog til dig er, at jeg skævede ind på chatten i aftes. Der er ingen grund til at nævne eller diskutere hvad du skrev.
Men dit skrevne ord vidner om en tilstand, jeg desværre også kender.
Men nu vil jeg give dig lidt at tænke på, fordi jeg selv tænker meget over, hvad der egentlig foregik ved min sidste samtale med psykologen.
Jeg ankom til ham ca, 15 min, efter den famøse opringning til et telefonnummer jeg ringede til, i fuld fortrøstning om, at jeg fik hvad jeg var blevet lovet, når eller hvis jeg fik brug for det nummer.
Jeg fik mange, mange roser af psykologen. De kender til fulde det man er oppe imod, når man er i, man kan godt sige et afhængighedforhold til kommunen.
Min vrede er min styrke, og den kan i mine tanker slå over i direkte had til den person jeg talte med, og som ikke er sin plads voksen.
Dit had, er din styrke, den udspringer af kærlighed til din mand, en kærlighed du mange gange har beskrevet her på siderne.
Had er tæt forbundet med kærlighed, omend den kan føles stik modsat. Den kan blive destruktiv for dig selv, hvis ikke du forstår dens natur.
Du har en formidabel styrke, og jeg tvivler ikke et øjeblik på din dømmekraft. Du er meget fintfølende, og forstår slet ikke den respektløse holdning man har overfor borgere der har behov for hjælp.
Jeg har lært ufattelig meget om forskelsbehandling i systemet. Der er forskel på at være dement og være syg af kræft. Alligevel må jeg også komme i situationer, som forleden dag, fordi man har en negativ holdning til borgerne. Dette gør sig især gældende indenfor ledergruppen.
Jeg fik hvad jeg ville have Mettemarie. Der er gang i plejeområdet om at organisere sig, så jeg trygt kan forlade hjemmet og passe mine fritidsaktiviteter.
Jeg skal nok skrive om det senere, når jeg kender resultatet.
Problemet er, at man først skal udfolde sig på en måde, jeg ihvertfald ikke bryder mig om. Jeg bliver aldrig grov eller nedladende overfor folk, men jeg har en styrke jeg egentlig ikke var klar over. Denne styrke kommer af, at jeg har sat mig ind i tingene og ved hvad jeg vil have, og selvfølgelig kun hvad jeg i følge loven har ret og krav på, men også hvad sygeplejerskerne selv har oplyst om.
Men, men, jeg har også set systemet overfor demente. Og Mettemarie, her fandt jeg ud af i aftes, at plejefolkene render rundt med lister i lommerne over de folk de "har i deres varetægt".
Det blev bekræftet af sygeplejersken. Der findes mindst to slags nødkald. Min svigermors nødkald hørte åbenbart til på de mindre vigtige personers liste, hendes nødkald gik til Roskilde, derfor fik hun ikke hjælp hvis hun brugte sit nødkald. Hun fik en sludder for en sladder, af mennesker der kun har hendes navn på en af disse nødkaldslister.
Min mands nødkald går direkte til de sygeplejersker der kører i området, vi hører altså til "på den gode" liste.
Nu vil jeg personligt mene, at hvis man bor sammen med en dement, så kan man sagtens komme i en situation, der kræver hurtig hjælp. Der skal være plads til, at du sikres en plads i systemet på lige fod med den jeg har.
Fra næste uge sættes der ind , hvordan ved jeg endnu ikke, men der lægges op til, at jeg trygt kan forlade mit hjem i de 12 timer om ugen jeg henholdsvis svømmer og spiller, samt hvis der er yderligere ting, som tandlæge, psykolog eller læge, eller bare en tur som jeg elsker, ud at se på sko eller tøj.
Det er sygeplejerskerne her der har foranlediget det, men det er en mulighed for dig også.
Start evt. med at få en sygeplejerske indenfor dørene. Hun skal dosere medicin og evt. give din mand den. Du skal ikke fungere som sygeplejerske, men som hustru for din mand, uanset hvad andre så vil mene om den sag.
Jeg havde det så elendigt i går over den forbandede finke der sad på det nummer, som jeg kunne bruge hvis intet andet virkede.
Men jeg fik min vilje, og jeg fik faktisk forstand på, at holde af min styrke, ved den samtale med psykologen i tirsdags. Pludselig i aftes, da jeg læste dine ord på chatten, faldt jeg til ro, og opdagede hvad det egentlig er jeg går og gør ved mig selv, fordi de der mennesker er umulige at komme i dialog med. Jeg ville ønske man kunne det.
Du ved hvad du vil Mettemarie og hold fast i det. Nogen vil gerne fortælle dig at dit had er det samme som at have det skidt. Det du skal tænke lidt over, er set med mine øjne og den indsigt jeg fik i tirsdags, at du skal elske at hade, du må ikke hade at hade, så hader du dig selv. Det giver bagslag.
Men at hade det system der er så firkantet og umenneskeligt,er en positiv sag.
Med ønsket om, at Mettemarie læser denne side.