julesften 2011
En side i dagbogen "Lisbeth, mig og diagnosen."
Skrevet af CKC 25. december 2011 01:59
Hej på Demensnet! Glædelig Jul til jer alle! Vi er kommet hjem fra juleaften hos vor søns, og det gik godt. Vores lille mor på 81 med diagnosen, klarede det med et lille hvil. Og lidt mad fik hun da, navnlig lidt! Den 26. november kom hun på sygehus 64 km borte med blærebetændelse, men den satte hende rigtig slemt tilbage, både fysisk og mentalt. I 4 dage spiste hun intet. Hun kom hjem i ambulance den 2. december, og far her mente jo nok, han kunne klare det. Kommunen kom med det helt store - besøg morgen og aften, kørestol, toiletsædeforhøjer, besøg i vort hjem af vor læge og sygeplejerske, men jeg mente, at det kunne jeg sagtens klare alene. Det kunne jeg også, men nu har jeg kapituleret! Jeg er så glad hver morgen og aften, når damen kommer og hjælper min kone - i bad, smører hende, snakker med hende og får hende i tøjet. Det var slemt, at jeg ikke ville tage mod hjælp, men sådan et nederlag har man godt af.
Vi indviede den fine kørestol, og med hjælp kom Lillemor ned ad de 6 trappetrin og op igen, og nu kan jeg ikke falde i søvn. Så er det godt med Demensnet! Vi er nok atypiske her, men vi er her! Lillemor har slidt for os, mig og vore børn, og jeg har lovet at holde af hende til døden skiller os, og det kan den gøre når som helst efter 55 år sammen. Jeg fortalte Selma Lagerløfs historie fra Nils Holgersen om manden med dilemmaet: skal jeg ofre den gamle Finne-Malene og redde mig selv, eller skal vi dø alle tre. Der er altid en tredje udvej, så man ikke skader sin næste, og så gemmer han sig for ulvene under det store kar og alle reddes, også hesten. Jamen altså, som de kloge siger i TV! Der er en vej frem. det gælder bare om at finde den, siger Selma Lagerløf. Igen Glædelig Jul de næste dage. Hilsen CKC.