Længe siden
En side i dagbogen "Jeg skulle vist have været med for længe siden."
Skrevet af Bibi 23. juli 2010 22:47
Undskyld til GH, at jeg ikke har set dit svar i dagbog i 3 mdr. og svaret, følte at jeg ikke kunne fortsætte. Var heller ikke mig selv, stadig skyldfølelse og hjalp andre uden at tænke på mig selv, så da en skældte mig ud, som om jeg ikke var god nok, kunne jeg ikke længere. Men min mand trives godt på plejehjem, nogle gange kunne han ikke kende mig straks, ellers kan han godt, men vi kan ikke snakke ret meget med hinanden, for han siger ikke ret meget. Og min mor er begyndt at glemme hurtig og ikke kan samle tanker pga. stærke morfin for smerterne af kræft. Hendes store ønske er at få fred. Forstår hende godt, selv om det ikke er rart at snakke om det. Så jeg har jo 2 plejehjem at tænke på, men heldigvis er jeg ikke ene om med min mor. Men ene om med min mand, de unge har jo for travlt.
Kommentarer fra andre brugere : |
|
Bibi du skal ikke undskylde noget. Det er godt for dig, at din mand har det godt på plejehjemmet. Din mor lever så endnu, kan jeg forstå. Det gør både min svigermor og min mand også. Min mand har ikke kræfter til noget mere. Jeg ved så ikke 100% om det er den behandling han får, eller om det er sygdommen der tager fat. Han er blevet meget, meget tynd, og spiser næsten ingenting. Min svigermor kan overhovedet ikke noget mere. Jeg kører stadigvæk derud en gang om ugen. Min mand ville gerne have været med i dag, men han havde ikke kræfter til det. Vi har grædt en lille tåre sammen i dag. Han er ked af, at han snart ikke er her mere, og jeg har også svært ved, at holde tårerne tilbage. Alligevel har vi det OK, det mener vi da. Men dagene går med at vente, vente, og atter vente. Min symaskine står i værelset ved siden af stuen. Min mand har plejeseng i stuen. Jeg nænner ikke at sy på maskinen, jeg tror den enerverende lyd vil genere ham, og jeg kan ikke slukke maskinen, hvis jeg er begyndt på et broderi. Så sidder jeg lidt her ved computeren. Lige nu skriver jeg så lidt til dig, men ellers foretager jeg mig mest meningsløse ting. Læser lidt på nettet o.s.v. Det er en tid i venteposition. Min mand har ikke smerter af kræften. Han fik lidt strålebehandling for smerterne, og det hjalp ham meget. Nu forsøger man med lindrende kemo. Ja, jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det udover at det er en lidt ensom tilværelse og alligevel ikke. Det er en meget stille tid i venten på det uundgåelige. Hilsen GH
Skrevet af
GH,
23. juli 2010 23:22
|
|
Tak GH. Ja det var jo også hårdt for dig, og så har du jo din mand hjemme endnu. Ja jeg ved jo også mere om kræften, min mor har fået stråler for at mindske knuden, så hun kan få bedre omløb fra lysken til ben og tilbage, så hævelsen havde foretaget sig og den måde mindre smerter, men nu har knuden vokset igen. Hun har også tabt sig meget, dog den ene ben er meget tyk som elefant og har derfor stærke smerter, at hun får både plaster og piller af morfin. Nu har hendes læge snakket om stråler, men venter på at høre fra hospitalet. Hvis hun skal til stråler, har vi piger snakket om at følge med mor, for hun kunne jo godt med patientbefordring, men er jo utryg, når hun i forvejen er totalblind. Kan nu ikke koncentrere sig om lydbøger og er også meget træt, godt hun flyttede til plejebolig i april. Dog syntes den ene af mine søstre, at mor kan selv tage derud, da det gør hendes svigermor, som også har kræft, men hun er jo seende og har sin mand, så det er noget andet. Kan ikke forlange mor at tage afsted uden fam. som ledsager. Jeg er eneste, som kommer ofte, men de andre ringer ofte til min mor, og det kan jeg ikke klare mere, for hendes stemme har forandret sig, så det kniber for mig at høre, når man ikke hører godt i forvejen. Min mand har også tabt sig meget og ofte urinvejsinfektion, så han kan være uklar. Er begyndt at sidde skævt, enten pga. sclerose eller knogleskørhed, og også savle med mundvand. Ja godt at han er på plejehjem, men føler ofte dårlig samvittighed over, at jeg ikke kommer hver uge, men 2. eller 3. uge. Så jeg døjer stadig med balance, var også uheldig at falde i Prag i maj og fik ødelagt 3 stiftfortænder. Har nu fået midlertidig indtil videre. Nu tør min søn og svigerdatter ikke lade mig gå med barnebarnet (nu 4½ md gl.), skal sidde med ham, det kan jeg jo godt forstå, men det sårede mig meget, som om jeg ikke dur til noget. Men lod som ingenting overfor dem. Derfor kan jeg godt forestille mig, hvordan du havde det og havde lyst til broderi med symaskine, det kan jeg desværre ikke finde ud af. Min hobby var også gået i stå pga spekulationer, der er jo også meget at lave hjemme. Nu må jeg se at komme i seng. Godnat.
Skrevet af
Bibi,
24. juli 2010 02:04
|
|
Bibi jeg synes du skal følge dit hjerte. Hvis du har tid til at følge din mor på sygehuset, så skal du gøre det. Plejehjemmet sender ingen af din mors hjælpere med.
Men samtidig skal du "kun" være datter, ansvaret for din mor ligger hos dem der passer og plejer hende. Det med, at hendes stemme forandrer sig, kan skyldes brugen af morfin, eller kræftens udbredelse. Min mand har også ind i mellem vanskeligheder med at tale. Din mor skal under ingen omstændigheder have smerter. Det kan ikke helt undgåes, men de skal hurtigt slås ned med morfin, som plejepersonalet skal have lov til at give hende. Min mand fik stærke smerter i nat, jeg gav ham 3 x 10 mg. morfin og ringede så til lægevagten. Det var smerter et nyt sted det drejede sig om. Jeg fik roser af lægen for at handle korrekt. Jeg kunne forestille mig, at man er tilbageholdende med morfin på et plejehjem. Det er så noget du kan snakke med dem om. Hvis lægen siger, at din mor skal have ekstra medicin efter behov, så skal hun have det. Der findes pårørende som ikke accepterer brugen af morfin, end ikke ved så stærke smerter som kræften forårsager, og det er til skade for den syge. Plejehjemmet kan også frygte repressalier fra de pårørendes side ved evt. dødsfald. Min mand får i forvejen store mængder morfin, men må bruge yderligere morfin efter behov. Hvis man ikke behandler din mor for at helbrede men kun lindre, så vil jeg anbefale dig, at henvende dig til det pallitative team. De er eksperter i smertebehandling. Hilsen GH
Skrevet af
GH,
24. juli 2010 17:41
|
|
Hej igen. Tak for hilsen. Jeg ved desværre ikke og har ikke hørt før, hvad ordene er: repressalier og pallitative?? Jeg fik besked i forgårs sidst på dagen, at min mand skulle til hospitalet i går, så jeg var heldig at kunne få fat i døvetolk via akutvagten. Godt jeg fik gjort, for lægen var fra Ægypten, men taler godt dansk, men svært for mig at få det hele, derfor rart med tolk, som også tolker for min mand. Lægen kunne se, at kognitiv er meget dårlig nu, og han er meget stiv. Forbavset over, at man kan blive stiv efter dement. Fik taget blodprøve og skal scannes og til kontrol igen om en måned. Smuttede derefter hos barnebarn i et par timer. Så fik jeg besked, at min mor blev indlagt pga væske ud af ben. Ikke noget at gøre. Forstod dog ikke, om hun blev scannet eller ej, ikke klar over, hvad hun mener. Venter på svar fra min søster, som har haft kontakt med hospitalet. Ja hun skal have morfin, når hun har behov, så hun ikke får smerter. Havde fået i morges og blev udskrevet, fik morfin igen på plejehjemmet og dog ondt igen. Hun fortæller, at min søster har ryddet op i tøjskab, glemt at jeg havde lige gjort før ved at sortere med lange og korte ærmer bluser hver for sig. Hun får mig vist at føle, at jeg ikke var god nok. Men jeg må jo tænke på mig selv. Hilsen Bibi
Skrevet af
Bibi,
29. juli 2010 19:50
|
|
Repressalier betyder, i den her sammenhæng, at nogle pårørende tror, at plejepersonalet har forkortet livet for nogen. De kan blive truende overfor personalet. Pallitative team, er et hold bestående af læger og sygeplejersker, som er specialister i at lindre smerter og andet ubehag ved uhelbredelig sygdom. Min mand havde mange og stærke smerter, kvalme, opkastninger og ingen lyst til mad. Han havde meget vand i benene, hans tæer var bare et små dutter der strittede i enden af fødderne. Det fik dette hold meget hurtigt styr på. I løbet af et døgn havde M det efter omstændighederne godt. Derudover er al medicin gratis fra den dato dette hold er kommet på banen. Jeg har nu erfaret, at der findes også et pallitativt team med speciale indenfor kræft. De kommer på banen fra på tirsdag. Så skal disse to hold arbejde sammen. Så selvom din mor er på plejehjem, så har hun ret og krav på denne form for lindrende behandling. Din mor skal under ingen omstændigheder døje med smerter. Det lægger man meget vægt på i forhold til min mand. Derudover kan din mor også have nogle stærke smerter som kommer og går, de kaldes gennembrudssmerter. Det er til disse smerter din mor skal have adgang til hurtig smertestillende midler, som hun selv kan tage, eller hvis hun kan tilkalde plejepersonalet, så skal de hurtigt kunne give hende det. Det er så her, at jeg ikke stoler på plejehjemmene. De skal sikkert køre efter et skema, og må måske ikke give din mor smertestillende som hun har behov. Prøv du at tale med din mors egen læge. Det er ham/hende der skal kontakte det pallitative team. Jeg kan kun anbefale dig det. Min mand er smertefri bortset fra de gennembrudssmerter. Han ville ikke selv kunne gå i køkkenet for at hente morfinpillerne, her har han brug for, at kunne få fat i mig eller en anden. Han kan simpelthen ikke røre sig for smerter. Eftersom din mor bor på et plejehjem, så er det meningsløst at de ikke har kontaktet pallitative team, for derigennem at samarbejde og lære om, at gøre din mor smertefri og give hende en bedre livskvalitet.
Skrevet af
GH,
29. juli 2010 23:38
|