Viden om demensHjælp til dementeHjælp til pårørendeSamfundetMødestedetMit univers

Læs dagbog

Jeg tænker på dig hele tiden

En side i dagbogen "Jeg savner dig"
Skrevet af Anonym 24. september 2011 21:05

Jeg har længe haft svært ved at acceptere at min mor har alzheimers. Og det har i det hele taget været meget svært for mig og min familie. Hun fik diagnosen for snart et år siden, og jeg kan ikke huske et år hvor jeg har kæmpet så meget med mig selv som jeg har gjort i år. Jeg er lige flyttet til København med min kæreste og tanken om ikke at kunne se min mor når jeg har lyst, er så forfærdelig. Tiden har selvfølgelig gjort det lettere for os at acceptere hendes sygdom. Men jeg har stadig to søstre der bor derhjemme og ser vores mor blive svagere og svagere. De er kun 15 og 17 år og yngste søster kommer næsten en gang om ugen for at besøge mig, hun kan ikke holde ud at stå og se til mens vores mor bliver dårligere.

Min mor er kun 56 år gammel og de sidste tre år af mit liv har jeg kæmpet om at finde ud af hvad der var galt med hende. Ingen kunne give os en ordentlig diagnose og vi var til den scanning efter den anden, der var sågar en psykiater der mente at hun ikke var syg men bare bildte hende selv ind at hun var syg. Det gjorde mig så ked af det. For min mor har en styrke som jeg altid har beundret. Hun har altid været så stærk og hun var grunden til at vi bor i Danmark idag og har fået os et godt liv.

Min far har haft rigtig svært ved at acceptere sygdommen og det er meget hårdt at se sorgen i hans øjne hver gang han ser på hende. Han har ikke rigtig kunne være der for mine søstre og de er blevet svigtet både af deres mor og far. Derfor har jeg og min lillebror haft taget over for mine forældre og hjulpet dem igennem skole og lektier ved siden af vores egen uddannelse.

Vi var til psykiater for knap en måned siden og han mente at vi skulle stoppe med medicineringen da vi ikke har kunne mærke nogen forskel på min mor efter hun startede på det. Han fortalte blandt andet at når alzheimers rammer i så tidlig en alder skrider symptomerne fremad på to år, hvor det normalt kan vare op til 10 år. Denne information er hård at bearbejde og jeg har haft så svært ved at acceptere den. Men som min lillebror sagde til mig den ene dag. Vi skal nyde den tid vi har sammen med hende nu. Og det har jeg tænkt mig at gøre. Jeg skal se hende på mandag og jeg glæder mig rigtig meget!

 

Kommentarer fra andre brugere :

Hvor jeg bare føler med dig!!!
Min mor har lige fået diagnosen - selvom jeg selvfølgelig har kunne mærke, at der har været noget galt i lang tid. Det er SÅ svært,- Min mor betyder, ud over mione børn, alt for mig og nu skal jeg se hende visne for øjnene af mig, af denne nådesløse sygdom. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal klare mig uden min mor - som også er mine 3 små børns elskede mormor, men vi tør ikke lade hende passe dem mere.
Min mor er kun 71 og fysisk jo i stand til at passe dem, men nu går det bare ned ad bakke med resten..
Jeg har så svært ved at fatte det hele og græder ret meget. Tarvelig tarvelig sygdom der suger min mor ud ad hendes skal...
Dog findes der et rigtigt godt pårørende net i min kommune, hvor jeg en gang om ugen mødes med andre børn til demente - måske har KBH´s kommune noget lignende??
Knus fra mig

Skrevet af  Mor_til_3, 26. september 2011 20:38

jeg føler virkelig med dig.. min far bev erklæret dement for 5 år siden og det har bestemt ikke været sjovt.. er selv kun et år ældre end dig.. min far er i det mindste oppe i alderen, og derfor er det ikke lige så skrækkeligt på det område..
jeg kan kun love at det sikkert bliver hårdere men ligemeget hvor utroligt det lyder, så bliver det også bedre.. ikke sygdommen men hvordan du og dine søskende og også din far takler det.
hver der så meget du kan nu, selvom det er hårdt og hver der for dine søskende.. lad dig selv græde og lad være med at skjule det for venner og evt. lærere.. og når den tid kommer.. tag kun beslutninger som jer og jeres far er klar til.. ligemeget hvor mange læger og venner der råder jer til ting, så gør hvad i føler er rigtigt.. jeg ved at min mor havde fortrudt hvis hun havde sendt min far på plejehjem før hun gjorde..
jeg håber på det bedste for dig og din familie og føler virkelig med dig.. håber du får lige så meget ud af siden her som jeg har gjort..

vh Louise

Skrevet af  datter89, 26. september 2011 21:14

Tusind tak fordi I vil dele jeres egne oplevelser og erfaringer med mig. Jeg synes denne side er rigtig stor hjælp til at bearbejde sin sorg og bekymringer. Og at vide at man ikke er den eneste der går igennem det. Tror jeg kommer til at få rigtig meget gavn af dette. :)

Skrevet af  Anonym, 11. oktober 2011 14:19

Jeg føler med dig. Det er slet ikke til at hold ud at se sin egen mor forsvinde til den dumme sygdom. Min mor var ca på samme alder som din mor da hun fik Alzheimers.

Skrevet af  morsmor, 16. december 2011 12:24