Plejeboligers størrelse
Written by
IngerMarie
30. sep 2007 21:12
Som borger i en rig kommune er jeg blevet meget overrasket og chokeret over, at der i vores kommune kun findes små et-værelses boliger på plejehjem med fast personale, selv i nyrenoverede og nybyggede.
Jeg var af den opfattelse at der overalt i Danmark var bestræbelser på, at ændre boligstørrelserne på plejehjem, så de kan matche moderne menneskers krav om en værdig bolig, også i alderdom og svækkelse ved demens.
Det er så bagsiden af medaljen, når man flytter ind i en rig kommune, hvor kommuneskatten er lav - ja og det siger sig selv, at et eller andet sted må det så koste. Og de færreste af os tænker på alderdommen, når man finder sit "drømmehus", det var i hvert fald ikke med i vores overvejelser, da vi flyttede.
Er det i dag ikke almindeligt med to rums boliger på plejehjemmene i Danmark. Det er da uværdigt at skulle have stue, seng og garderobe i et og samme rum.
|
Plejehjem eller plejeværelse
Written by
IngerMarie
13. okt 2007 13:53
Det at man putter demente , eller ældre, for den sags skyld, ind i et rum og siger at her kan du sandelig hygge dig resten af dit liv, er for mig foragt for det enkelte menneske. Ingen i dagens Danmark, der har levet et normalt liv, med eller uden famile- har boet i et rum.
Jo jeg kender plejehjem med to værelser, der er også et her i Gentofte, hvor jeg bor - men kun et. I hurup Thy, hvor min otteogfirsårige mor bor, er der også to-rums boliger, og Ule skriver i sin dagbog om, at hans fars plejehjem nu er renoveret til en to-rumsbolig. Og det er det jeg gennem mange år har hørt, at man i perioder flytter beboerne - hvilket i nogle tilfælde er trist - for at skabe tidsvarende plejeboliger.
Min mand, der er meget dement på hukommelses - og orienteringssiden, kan dog godt se, at det rum han pt. midlertidig bor i, ikke er stort, og han blev meget forundret og udtrykte ærgelse over, at den bolig, de havde lovet ham, ikke var en bolig - men et værelse.
Så det handler om værdighed, og plejen står ikek i vejen for det.
|