Viden om demensHjælp til dementeHjælp til pårørendeSamfundetMødestedetMit univers

Holdninger i samfundet

Samfundets holdninger kommer til udtryk gennem praksis. Vi udtrykker vore holdninger gennem alt det, vi siger, og alt det, vi gør. Det gælder for samfundet som helhed, og det gælder for det enkelte menneske. Det gælder fx de forestillinger, vi har, om hvordan alderdom og demens hænger sammen, og hvordan vi derfor mener, at mennesker med demens bedst hjælpes og passes. Om de har brug for positiv særbehandling – eller ej. Holdninger til det at lide af en demenssygdom hænger således sammen med, hvilke tilbud til mennesker med demens der etableres i offentligt – og frivilligt – regi. Disse tilbud har udviklet sig meget i de sidste 10-15 år.