Det kan være svært at overkomme erhvervsarbejde og samtidig være
nærmeste pårørende til en dement person. Efterhånden som sygdommen
skrider frem, vil det blive nødvendigt, at du har overblik og det
overordnede ansvar for flere og flere af hverdagens opgaver. I
begyndelsen er det ikke noget problem, men senere kan det blive
svært.
Derfor kan det være en god idé at orientere din chef og nærmeste
kolleger om jeres ændrede situation. De fleste er meget forstående
og hjælpsomme, som når du fx har brug for at tage med til kontrol
på hospitalet.
Der er også mulighed for at få
hjælp af kommunen.