Ikke-medicinsk behandling
Information om sygdommen, forskellige sociale tiltag og hjælpeforanstaltninger er alle dele af den ikke-medicinske behandling. Valget af ikke-medicinsk behandling er afhængigt af den enkeltes sygdom og sociale forhold. Når man er kommet sig over det chok, det kan være at få en diagnose, er det ofte en stor hjælp at få sat navn på sygdommen, også for de pårørende.
Den ikke-medicinske behandling kan være til gavn i hele forløbet, fx kan det være en god idé med aflastning af de pårørende. Det kan være i form af hjælp i hjemmet eller forskellige dagtilbud.
Nogle symptomer, fx uro, kan til tider udløses af forhold i omgivelserne og kan derfor ”behandles” ved at ændre på forholdene. Endelig er det en del af behandlingen at overveje forhold vedrørende kørekort, boligforhold og eventuelt pension.