Viden om demensHjælp til dementeHjælp til pårørendeSamfundetMødestedetMit univers

Aricept, Exelon og Reminyl

Bruges til behandling af Alzheimers sygdom i let til moderat svær grad. Der er godkendt tre slags medicin:

  • Aricept®
  • Exelon®
  • Reminyl®.

Medicinen bedrer de kognitive funktioner og den daglige funktionsevne hos de fleste. Omkring en fjerdedel af de, der får medicinen, oplever en positiv virkning.

Over halvdelen oplever, at deres sygdom ikke bliver værre i en periode, når de får medicinen. Der er endnu ingen undersøgelser, der kan vise, at den ene af de tre slags medicin er bedre end de andre.

Hvordan virker medicinen?

Aricept®, Exelon® og Reminyl® virker ved at hæmme hjernens naturlige nedbrydning af signalstoffet acetylcholin. Acetylcholin spiller en væsentlig rolle for vores hukommelse og opmærksomhed. Ved Alzheimers sygdom er der mangel på dette signalstof. De tre slags medicin øger mængden af signalstoffet i hjernen og bedrer derved kommunikationen mellem nervecellerne.

Læs mere om Aricept®, Exelon® og Reminyl® i Medicinhåndbogen.