Kriterier
Diagnosen demens er en klinisk diagnose, hvor lægen vil
undersøge, om de særlige kriterier for demens er opfyldt.
Det næste trin er at afgøre, hvilken
sygdom der er årsag til demensen.
Kriterierne for demens:
- En væsentlig svækkelse af hukommelsen (se nedenfor)
- Svækkelse af en anden kognitiv funktion, enten fx
opmærksomheden, tænkningen, sproget eller retningssansen (se
nedenfor)
- Patientens evne til at udføre de daglige gøremål (kaldes
ADL-funktioner) skal være påvirket
- Personen må ikke have delirium eller konfusion
- Der skal enten være tegn på, at sygdommen har en fysisk årsag
(fx en blodprop i hjernen), eller også skal lægen være sikker på,
at der ikke er tale om en psykiatrisk sygdom (fx depression).
Hukommelsessvækkelsen
Hukommelsessvækkelsen skal være væsentlig i forhold til
tidligere. Det betyder, at lægen skal kunne aflæse den ved
hukommelsestest, hvor man skal klare sig væsentligt dårligere end
raske på ens egen alder og med samme uddannelsesniveau. I
tvivlstilfælde, og hvor der kun er let hukommelsessvækkelse hos en
person, som i øvrigt klarer sig nogenlunde godt i hverdagen, kan
det være nødvendigt, at lægen henviser til en neuropsykologisk undersøgelse.
Andre kognitive mangler
Der skal desuden være mindst én anden kognitiv funktion, som er
ramt. Det kan fx være: sproget, orienteringsevnen, evnen til at
bevare overblikket og til at planlægge og strukturere ting (kaldes
også eksekutivfunktionen) eller evnen til at udføre praktiske
handlinger. Ligesom ved hukommelsessvækkelsen skal svækkelsen være
af en sådan grad, at det kan konstateres i opgaver eller test, og
den skal være væsentlig i forhold til raske personer med samme
alder og uddannelsesniveau.