Når lægen skal undersøge, om der kan være tale om DLB, bruger
han de samme undersøgelser, som hvis man undersøger
for Alzheimers sygdom.
Diagnosen
For at kunne stille diagnosen Lewy Body-demens sikrer lægen sig,
at der er tale om demens med et fremadskridende tab af kognitive
færdigheder. Specielt opmærksomheden og retningssansen er ofte
påvirket.
For at der er tale om Lewy Body-demens, skal der herudover være
mindst to af følgende symptomer til stede:
- Tilstanden skal være svingende (specielt opmærksomheden)
- Gentagne syns- eller hørehallucinationer
- Spontane Parkinsonsymptomer, som ikke er udløst af
medicin.
Det styrker formodningen om, at der er tale om Lewy Body-demens,
hvis man har haft gentagne fald, som skyldes kortvarige
besvimelsestilfælde, hvor man vågner op meget kort tid efter, at
man er faldet.
Det styrker også diagnosen, hvis man ikke kan tåle den medicin,
man bruger til at behandle vrangforestillinger.
Desuden har man hyppigt en tilstand, der på engelsk kaldes "REM
Behavior sleep disorder". Den består i, at man under
sin REM-søvn (drømmesøvnen) mangler den naturlige lammelse af
musklerne og derfor "lever sine drømme ud" ved at slå fra sig med
arme og ben. Desuden ses hyppigt depression.
Hvad taler imod DLB-diagnosen?
Det taler imod diagnosen, hvis man har haft en blodprop i
hjernen, som kan vise sig enten i form af symptomer, eller når
hjernen bliver skannet. Det taler også imod Lewy Body-demens, hvis
der er tegn på, at man har en anden sygdom, der kan forklare
tilstanden.
Den endelige diagnose
Den endelige diagnose er baseret på, at man ser de såkaldte Lewy
Body-forandringer i nervecellerne i hjernebarken, der indeholder
protein-α-synuclein.