Symptomer
Symptomerne er afhængige af, om det overvejende er pande- eller
tindingelapperne, der er ramt. Desuden betyder det noget, hvilke
dele af pandelapperne der rammes.
Når sygdommen primært rammer pandelapperne, giver det oftest
ændringer i personens personlighed og sociale adfærd. Det kan både
være ved, at man bliver mere apatisk og stillestående, og at man
bliver mere uhæmmet. Man kan få en mere stereotyp adfærd, hvor man
nemt lader sig distrahere. Der kommer hyppigt ændringer i humøret
med fx depression.
Ved FTD er der ofte ændrede reflekser. Der kan komme inkontinens
tidligt i forløbet.
Mange af de symptomer, man ser ved Alzheimers sydom, opstår
først sent eller slet ikke ved frontotemporal demens. Det gælder
bl.a. påvirkningen af hukommelse og retningssans.