Viden om demensHjælp til dementeHjælp til pårørendeSamfundetMødestedetMit univers

Årsager og arvelighed

Frontotemporal demens er arvelig hos ca. 30-40 %. Der findes to hovedgrupper af de arvelige former, der kaldes:

  • FTDP-17
  • FTD-3.

FTDP-17

Den ene type skyldes ændringer i genet for proteinet tau. Det giver en aflejring af tau-proteinet i visse nerveceller. Tau-aflejring kan også ses ved andre (ikke arvelige) demenssygdomme. Der er fundet flere større familier i Danmark med denne type sygdom. Sygdommene har fået navnet FTDP-17, fordi der er tale om frontotemporal demens med samtidige Parkinsonsymptomer, som skyldes en ændring i tau-genet på kromosom 17.

FTD-3

I Danmark kendes en familie med såkaldt FTD-3-sygdom, som skyldes en ændring i et gen på kromosom 3.