Symptomer
Alzheimers sygdom kan give forskellige symptomer, som er beskrevet nedenfor. Ingen patienter får alle symptomer, og de nævnte symptomer kan også opstå ved andre hjernesygdomme.
Nedsat hukommelse – amnesi
Som noget af det første påvirkes korttidshukommelsen. Personen kan ikke huske de seneste timer eller minutter. Man glemmer, hvad man er i gang med, forlægger ting, mister overblik, glemmer børns og børnebørns navne. Kan ikke huske, om man har spist eller ej, og kan derfor bede om at få mad på sære tider.
Først senere i forløbet påvirkes langtidshukommelsen. Man kan dog også i begyndelsen høre, at personens beskrivelse af liv og levned bliver mere vag og upræcis med færre detaljer. Til sidst forsvinder erindringerne.
Svigtende overblik og planlægning – påvirket eksekutivfunktion
Den demente mister sit sædvanlige overblik, sin planlægningsevne og sin abstraktionsevne og bliver tilbøjelig til at overlade ansvar og aktiviteter til andre.
Påvirket sprogfunktion – afasi
Ved afasi forstås forstyrrelse af sproget. Sproget ændres ved, at navneordene bliver færre og forsvinder, og ved at sætningerne bliver jargonagtige og præget af fyldord. Sammenhængen ophører, først mellem sætninger, siden i selve sætningerne.
Personen bruger eventuelt forkerte ord, når han siger noget, og opdager det ikke selv.
Det bliver også vanskeligere for den demente at forstå, hvad andre siger, selv om hørelsen er intakt.
Resultatet er, at den demente i stadig højere grad søger at klare sig ved at gætte, hvad der siges, og ved at aflæse kropssprog.
Ændret sanseevne – agnosi
Ved agnosi forstås svigtende evne til at genkende og identificere komplekse stimuli. Hen ad vejen mistes evnen til at genkende daglige brugsgenstande, fx kam, ur, blyant, kop, glas etc. Den demente kan heller ikke bruge disse genstande korrekt og kan forsøge at børste tænder med kammen.
Den demente mister evnen til at genkende andre mennesker, også de nærmeste, og til slut kan man ikke genkende sig selv i spejlet.
Forstyrret orienteringsevne - rum/retningsforstyrrelser
Den demente mister evnen til at finde vej, også i mere kendte omgivelser, men naturligvis først under nye og ukendte forhold. Han/hun kan måske stadig føre bil, hvad angår selve kørslen, men kan ikke finde ud af, hvor han/hun kører hen.
Det bliver svært at finde butikker og finde hjem igen og at give rigtige penge ved betaling og vurdere, om byttepengene er korrekte.
Apraxi
Ved apraxi forstås forstyrrelser af indlærte handlinger. Det kan vise sig i dagligdags handlinger ved, at den demente har svært ved at bruge fx spiseredskaber og tandbørste korrekt. Mange får svært ved at klæde sig på (”påklædningsapraxi”), som kan skyldes både problemer med agnosi og rum/retningsforstyrrelser.
Adfærdssymptomer og depression
I den første del af sygdommen er 20-30 % triste og forstemte, stigende til egentlig depression.
Ved Alzheimers sygdom kan der ligesom ved andre demenssygdomme opstå ændringer i adfærden. Det kaldes i fagsprog BPSD, som står for ”Behavioural and Psychological Symptoms in Dementia”, eller oversat til dansk: ”adfærdssymptomer og psykiske symptomer ved demens”.
Ændringerne i adfærden skyldes sammenbrud af de normale hjernefunktioner. Symptomerne viser sig ved, at personen ikke er i stand til at ændre adfærd og tankevirksomhed, når vedkommende skal veksle mellem forskellige sociale funktioner. Det er ikke alle, der får disse symptomer.
De opstår normalt ved Alzheimers sygdom, hvor demensen er af moderat til svær grad. De aftager eller forsvinder ofte igen efter et stykke tid.
Visse adfærdssymptomer kan behandles ved at ændre på omgivelserne. Ved andre symptomer kan man have gavn af medicin.
Parkinsonsymptomer og epilepsi
I de senere stadier af sygdommen kan man få muskelstivhed, nedsat mimik og rysten, som alle ses ved Parkinsons sygdom og derfor kaldes Parkinsonsymptomer. Der er dog ikke tale om Parkinsons sygdom, og antiparkinson-medicin har ikke nogen gavnlig virkning.
Ca. 10-20 % udvikler epileptiske anfald i sygdommens forløb, oftest sent i forløbet.