Definition
Når lægen skal finde ud af, om der er tale om demens, vil han undersøge, om følgende punkter er opfyldt:
- Svækket hukommelse
- Mindst én af følgende:
- Svækket evne til at tænke abstrakt
- Svækket dømmekraft
- Svækkelse af en anden af hjernens højere funktioner, fx sproget
- Personlighedsændring.
- Ingen konfusion (= delirium)
- Påvirket eller ændret social adfærd
- Én af følgende:
- Tegn på mindst én organisk (fysisk) årsag til tilstanden (fx en blodprop i hjernen)
- Ingen psykiatrisk sygdom, fx depression.
For at der kan være tale om demens, skal hukommelsen være betydeligt svækket i forhold til tidligere. Det undersøger lægen ved hjælp af en række hukommelsestest, hvor man skal klare sig væsentlig (signifikant) dårligere end raske på ens egen alder med samme uddannelsesniveau.
Lægen vil desuden undersøge, om mindst én anden kognitiv (intellektuel) funktion er ramt. Det kan fx være:
- Sproget
- Retningssansen
- Eksekutivfunktion eller evnen til at udføre motoriske handlinger.
Også her vil lægen undersøge, om svækkelsen er så stor, at det tydeligt kan ses i de opgaver, der skal løses. Ligesom ændringen skal være væsentlig (signifikant) i forhold til raske personer på samme alder og uddannelsesniveau.
Symptomerne skal være så udtalte, at det påvirker dagligdagen.
Lægen vil også sikre, at symptomerne ikke skyldes en anden sygdom end demens. Det kan fx være depression eller det, der kaldes en forvirringstilstand (delirium), som kan være forårsaget af andre sygdomme. Det kan af og til være så vanskeligt at skelne demens fra en depression, at lægen vil vente og følge tilstanden igennem fx ½-1 år.