Viden om demens
Demens er en folkesygdom. I Danmark er cirka 85.000 mennesker
ramt af en demenssygdom. Demens kan skyldes op mod 100 forskellige
sygdomme, og der er mange andre sygdomme, der kan give symptomer,
der minder om demens. Har man symptomer, der minder om demens, er
det derfor vigtigt at blive undersøgt. Det er vigtigt at
huske, at alle med en demenssygdom kan behandles, selv om det
fortsat kun er få, der kan kureres.
Demenssygdommene er også blevet kaldt de pårørendes sygdom. Det
er fordi personen, der er ramt, ikke altid føler sig generet af
symptomerne. Når en demenssygdom rammer, vil det ofte påvirke hele
familien og omgangskredsen.
I denne sektion kan du få viden om demens og de symptomer, der
kan følge med. Du kan også læse om, hvordan man undersøger for
demens, om de forskellige demenssygdomme og om den medicinske
behandling