Hukommelsens opbygning
For at forstå de mange forskellige former for hukommelsesvanskeligheder, der kan forekomme ved demens, er det nødvendigt at se på, hvordan hukommelsen er bygget op, og hvilke processer der indgår. Figuren nedenfor viser hukommelsens opbygning.
Forklaring til figuren
Den umiddelbare hukommelse
Den umiddelbare hukommelse, illustreret ved den øverste kasse, fastholder den information, som skal bruges nu og hér. Denne form for hukommelse har en begrænset spændvidde (fx fem til syv cifre), den er bevidst, midlertidig og forstyrres let. Eksempler herpå er en mundtlig besked: ”Hent lige kaffekanden i køkkenet ...”, et nummer der lige er slået op i telefonbogen, et bestemt sanseindtryk eller vore tanker, planer og hensigter. ”Jeg skal huske at ringe til lægen på onsdag ...”.
Vi kan også arbejde med materialet i denne form for hukommelse. Det sker fx ved hovedregning, eller når vi noterer en mundtlig besked. Denne proces benævnes arbejdshukommelse og hænger nøje sammen med koncentrationsevnen.
Selve kapaciteten i den umiddelbare hukommelse kan være relativt velbevaret ved demens. Men den er skrøbelig og distraheres let af såvel udefrakommende forstyrrelser som af den dementes egne tanker. Derfor taber vedkommende tråden og glemmer, hvad der lige blev sagt, eller hvad han/hun havde til hensigt at foretage sig.
Langtidshukommelsen
Langtidshukommelsen, illustreret ved figurens nederste kasser, adskiller sig fra den umiddelbare hukommelse ved at kunne rumme store informationsmængder, og indholdet forstyrres ikke så let af ydre eller indre påvirkninger.
Langtidshukommelsen indeholder flere mere eller mindre adskilte hukommelseslagre.
- Den episodiske hukommelse rummer vore individuelle, personlige oplevelser, som kan karakteriseres ved tid og sted og indbefatter vores livshistorie og selvbiografi.
- Den semantiske hukommelse består af den fælles kulturelle viden om fx ordenes og begrebernes betydning, almene facts (en løve er et farligt rovdyr med fire ben; hovedstaden i Frankrig hedder Paris og lign.) samt viden om genstandes art, egenskaber og anvendelse. Både episodisk og semantisk hukommelsesmateriale kan almindeligvis hentes frem i bevidstheden og udtrykkes i ord.
- Færdighedshukommelsen gemmer vores indlærte færdigheder, vaner og reaktionsmønstre. Eksempler er kendskab til, hvordan man udfører bestemte handlinger, fx cykler, spiller klaver eller barberer sig. Også reglerne for, hvordan man formulerer sig sprogligt, hører til færdighedshukommelsen.
Hukommelsesmateriale gemt i færdighedshukommelsen kan ikke nødvendigvis udtrykkes i ord og vil ofte være ubevidst. Et eksempel på det er, at selv om man er god til at holde balancen på en cykel, er det svært at forklare andre, hvordan de skal bære sig ad.
Ved Alzheimers sygdom svækkes specielt den episodiske hukommelse tidligt i forløbet, hvilket giver sig udslag i problemer med korttidshukommelsen. Siden svækkes også de semantiske og færdighedsmæssige hukommelseslagre. Ved andre sjældne former for demens kan der tidligt opstå semantiske hukommelsesvanskeligheder, hvor den demente kan glemme ordenes og begrebernes betydning, miste viden om almindelige genstandes egenskaber eller om, hvordan redskaber og apparater betjenes: ”Hvordan er det nu, man brygger en kop kaffe?”.
Indlæring
Indlæring er den proces, hvorved oplevelser, informationer og færdigheder overføres til langtidshukommelsens mere robuste og permanente lagre. Overførslen lettes af gentagelser, associationer og ved, at nyt stof knyttes sammen med, hvad vi tidligere har lært.
Demente har svært ved at lære nyt, og trods gentagelser og påmindelser vil stoffet ikke sætte sig fast. Demente – og i øvrigt også mange andre – må derfor ty til alskens hjælpemidler, fx huskesedler. Det, der ikke vil fæstne sig i hjernen, kan man da heldigvis fæstne på papiret. Desværre kan ikke alt, hvad vi gerne vil huske, skrives ned på dosmersedler.
Genkaldelse
Genkaldelse er betegnelsen for den proces, hvorigennem vi henter hukommelsesmaterialet frem fra langtidshukommelsens lagre. Erindringerne skal kunne hentes frem, mobiliseres eller aktiveres, når vi har brug for det. Det gælder erindringerne om kollegaens navn, ruten til posthuset, bestemte varers udseende, når vi leder efter dem på supermarkedets hylder, koden til cykellåsen, eller hvad ordet ko hedder i flertal.
En forudsætning for effektiv genkaldelse er, at vi kan finde frem til den relevante information i langtidshukommelsens lagre. Når genkaldelsen svigter, skyldes det almindeligvis forstyrrelser i denne søgeproces, snarere end at hukommelsesmaterialet er blevet slettet fra lageret. Vi kender alle til ikke at kunne huske koden til cykellåsen eller et bestemt navn. ”Jeg véd det godt – kan ikke lige komme på det – det dukker nok op om lidt ...”.
Genkendelse
Genkendelse er almindeligvis lettere end genkaldelse. Når vi genkender noget, sammenlignes indtrykket med vore opbevarede erindringer. Selv om man ikke lige kan huske (genkalde sig) fx et navn, vil man almindeligvis kunne genkende det, når man får nogle alternativer at vælge imellem.
Genkaldelsen er en proces, som både mange (raske) ældre og endnu flere demente finder vanskelig. Demente kan have svært ved at huske aftaler, hvor de har lagt deres ting, eller hvad de skal have med hjem fra supermarkedet. I sværere tilfælde kan de sågar glemme deres egen alder, navnene på børnebørnene, eller hvordan de skal finde hjem fra stationen. Selv den lettere genkendelse kan svigte.
Ikke kun høj alder og demens, men også træthed, nervøsitet, stress, alkohol og meget mere påvirker genkaldelsens effektivitet.