Styrende og kontrollerende (eksekutive) funktioner
Initiativ, spontanitet, målrettethed og evne til at omstille sig efter ydre og indre omstændigheder er et vigtigt kendetegn ved normal tænkning og adfærd. Vi formulerer hele tiden nye projekter. Nogle er kortvarige (fx at gå i byen for at købe aftensmad). Andre strækker sig over år (fx at gennemføre en uddannelse eller opbygge en karriere). Sådanne projekter må ofte afbrydes i kortere eller længere perioder, men vi må være i stand til at tåle sådanne afbrydelser og udsættelser uden at tabe formålet af sigte. Det er derfor vigtigt at kunne omstille og udsætte planlagte aktiviteter efter omstændighederne. Hjernens pandelapper – billedligt talt hjernens dirigent – er særlig vigtige for, at planerne kan gennemføres og løbende justeres.
Eksekutivfunktionerne træder i kraft i ikke-rutineprægede situationer, hvor automatiserede og reflektoriske handlinger er utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige for løsningen af de aktuelle problemer.
Mange demente har eksekutive forstyrrelser, som kan være funktionsbegrænsende og invaliderende i både sociale sammenhænge og for gennemførelse af mange af dagliglivets aktiviteter. Det kan fx være at planlægge og gennemføre et middagsselskab, en rejse, at rydde op i boligen eller at ordne haven. Personer med eksekutive forstyrrelser kan både have svært ved at tage sig sammen og ved at overskue situationer og aktiviteter. De føler sig stressede, når tingene ikke går, som de har planlagt, eller på sædvanlig vis.
Initiativ og spontanitet
Initiativ og spontanitet er evnen til på egen hånd at igangsætte aktiviteter. Modsætningen til initiativ og spontanitet er passivitet og initiativløshed (apati), der er karakteristisk ved demens af Alzheimers type. Sådanne patienter kan være passive, de siger intet spontant og foretager sig ikke noget på egen hånd. De pårørende beklager sig over, at: ”han er blevet så tavs – han kan ikke tage sig sammen til noget”, eller: ”han sidder i den samme stol, som da jeg forlod ham om morgenen, uden at have foretaget sig noget”.
Impulsiv og uhæmmet adfærd
Impulsiv og uhæmmet adfærd forekommer især ved frontallapsdemens. Den dementes handlinger styres ikke af mere langsigtede planer og overvejelser. Sådanne personer har svært ved at beherske sig, ved at udsætte handlinger, ved at kontrollere deres følelser og virker ustrukturerede. I kraft af deres tilbøjelighed til at følge pludselige indskydelser bliver de rastløse og går fra det ene til det andet uden at gøre noget færdigt.
I sociale sammenhænge kan de optræde anstødeligt pga. upassende kommentarer og alt for direkte meningstilkendegivelser. Impulsiviteten kan fx medføre, at de allerede kaster sig over måltidet, inden resten af familien har sat sig til bords. Også den følelsesmæssige hæmning og kontrol kan svigte, så de let kommer i affekt, får en kort lunte og er irritable eller ude af stand til at beherske gråd og latter. Ofte er der hertil mangel på medfølelse og interesse for andre mennesker samt svigtende følelsesmæssig indlevelsesevne (empati). Ved samvær med andre kan de optræde uden pli.
Eksekutive forstyrrelser opleves ofte som udtryk for personlighedsændringer og hører til de demenssymptomer, der er mest belastende for de pårørende.