Opmærksomhed og koncentration
Ved opmærksomhed og koncentration forstår vi evnen til at opretholde årvågenhed, adskille relevante fra irrelevante påvirkninger og fastholde planer, tanker og handlinger.
Årvågenhed
Årvågenhed er vores evne til at holde os vågne og modtagelige for påvirkninger, således at vi registrerer, hvad der sker omkring os. Det kan eksempelvis være, at telefonen ringer, at der bliver talt til en, eller at der lugter af røg fra køkkenet.
Den demente sidder i sine egne tanker, falder hen, hvis han/hun ikke stimuleres, hører ikke dørklokken, falder i søvn foran fjernsynet og er udenfor i selskabelig sammenhæng. Ved udtalt svækkelse reagerer den demente kun, når vi råber eller rusker ham/hende i armen.
Koncentrationsevne
Koncentrationsevnen (i fagsprog kaldet "den selektive opmærksomhed") er en forudsætning for, at vi kan samle os om det væsentlige og se bort fra irrelevante påvirkninger og tanker. Vi overvældes af indtryk, hvis vi ikke er i stand til at negligere støj og frasortere ligegyldige påvirkninger. Ved koncentrationssvækkelse kan man ikke følge med i et selskab, hvor mange taler i munden på hinanden, eller samle tankerne, hvis radioen spiller i baggrunden. Man taber let tråden og glemmer måske, hvad man vil sige eller gøre, hvis man bliver forstyrret. Man kan ikke fastholde en tankerække eller aktivitet og bliver let distraheret.
Delt opmærksomhed
Delt opmærksomhed er evnen til at foretage sig flere ting på en gang at have flere bolde i luften. At lave mad med børnebørnene løbende omkring at lytte til radioen eller mobiltelefonen, mens vi kører bil, og at observere trafikken, mens vi prøver at holde balancen på cyklen, er alt sammen eksempler på, at vi normalt er i stand til at være opmærksomme på flere ting på én gang.
Alle opmærksomhedens elementer påvirkes ved træthed, stress, bekymringer og smerter, men er særligt sårbare ved demens. Den delte og den selektive opmærksomhed påvirkes allerede ved let demens. Først senere i forløbet svækkes også årvågenheden.